Luk

Horsens bytter to - OB skifter målmand

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

AaB - OB
Superligaen Nedrykningsspil (21/04)
Bet25 2,39 3,10 3,15
Oddset 2,40 3,25 3,10
bet365 2,35 3,20 3,10

Til AC Horsens og OB's første kamp i nedrykningsspillet bytter begge hold to mand. Blandt andet er Oliver Christensen ude af kampen med sygdom.

Søndag eftermiddag tager AC Horsens hjemme imod OB i holdenes første kamp i nedrykningsspillet.

Horsens skal næsten levere et mirakel, hvis holdet skal blive oppe i 3F Superligaen, hvor der pt. er 12 point op til redning.

I grundspillets sidste runde før landskampene tabte Horsens til Lyngby, mens OB vandt på udebane over AaB. 

Nu er startopstillingerne til eftermiddagens opgør tikket ind.

Horsens skifter to fra deres seneste kamp i SL. Alexander Ludwig går ind i forsvaret, mens Jonas Thorsen starter på midtbanen i stedet for Hallur Hansson.

OB har været tvunget til at ændre på målmandsposten, da Oliver Christensen er blevet syg - derfor starter Hans Christian Bernat i stedet. Ifølge Fyens Stiftstidende udgik Christensen af gårsdagens træning, fordi han var svimmel. 

Derudover ændrer OB i bagkæden, da Alexander Juel starter i stedet for Ryan Johnson Laursen.

AC Horsens' startopstilling:

Matej Delac - James Gomez, Søren Reese, Alexander Ludwig - Jacob Buus, Jonas Thorsen, Jonas Gemmer, Bjarke Jacobsen, Nikolas Dyhr - Louka Prip, Muamer Brajanac

OB's startopstilling:

Hans Christian Bernat – Alexander Juel, Jeppe Tverskov,  Kasper Larsen, Jørgen Skjelvik – Jens Jakob Thomasen, Aron Thrandarson - Troels Kløve, Emmanuel Sabbi, Mads Frøkjær  - Issam Jebali.

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Theis Fischer Brandt
Tirsdag 20. april