Luk

Horsens hentede vital sejr i Esbjerg

| Superligaen | 51 kommentarer
Horsens hentede vital sejr i Esbjerg
Foto: Getty Images

AC Horsens vandt for første gang i 2017, da de slog Esbjerg med 1-0 og spillede sig over stregen i Superligaens kvalifikationsspil.

Lørdag var der livsvigtige point på spil, da Esbjerg og AC Horsens mødtes i Superligaens kvalifikationsspil. Horsens kunne overhale OB med en sejr, mens Esbjerg havde syv points afstand til stregen og skulle bruge tre point, hvis de skulle holde liv i det spinkle håb om at undgå nedrykningsplayoffs.

Ingen af holdene havde scoret i deres to første kampe i kvalifikationsspillet, og der var heller ikke meget, der tydede på, at de skulle gøre det lørdag. Første halvleg var nemlig en meget chancefattig affære.

Den største chance faldt til AC Horsens, da Kim Aabech pludselig var fri i feltet. Horsens-kreatørens hovedstød blev dog snuppet af Jeppe Højbjerg i Esbjerg-målet.

Midtvejs i anden halvleg fik Horsens en stor mulighed for at komme foran efter en kontra. Kim Aabech drev bolden mod Esbjerg-forsvaret, der var i undertal. Aabech fik dog ikke fundet en holdkammerat, og så løb chancen ud i sandet. 

72 minutter inde i kampen kom der endelig et mål, og det var Horsens, der tog føringen. Connor O'Brien slog et hjørnespark ind i feltet, hvor Frederik Møller dukkede op og pandede Horsens foran med sit første ligamål i karrieren.

Hvis Esbjerg tabte kampen, ville de være mindst syv point fra stregen med tre runder igen, så de kunne næppe tåle at tabe kampen. De formåede dog ikke at svare igen trods en god chance til Victor Palsson sent i kampen, og så vandt Horsens 1-0.

Resultatet bringer Horsens over OB, mens Esbjerg med meget stor sandsynlighed skal ud i de nervepirrende nedrykningskampe.

Stream FC Nordsjælland – Esbjerg fB på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Peter Miles

51 kommentarer

BD 19:55          
Decideret pinligt. Vi fortjener at rykke ned. Vi fortjener at gå konkurs.


Historisk ringe ledelse. Jeg melder mig til koret der ikke ser et lys i Lungi.
glvardevej 19:56          
elendighed fra start til slut. det eneste gode er nu at vi har 3 betydningsløse træningskampe hvor vi kan spille uden nerver og ikke behøver jagte et resultat men kan eksperimentere inden playoff starter. dem kan vi forhåbentlig bruge til at gøre holdet klar og finde en start-11´er til de aførende kampe
Tommy Poulsen 19:57          
Vigtigt! En grim kamp som forventet, men fantastisk at stå med 3 point på bundlinjen efter en alt alt for lang tørke! Håber det losser selvtillid i drengene! GULEGULEGULE
UnicoGrandeAmore 19:57          
I en så elendig kamp med så mange fejl formår dommeren alligevel at lave flest. Som om Esbjerg og Horsens ikke gør det uskønt og urytmisk nok uden hans hjælp. Ikke eksisterende frispark dømt, de klokkeklare ikke dømt, hjørnespark/målspark/indkast konstant dømt forkert.
Sticky 19:57          
Afsindig ringe fodbold. Begge hold fortjener nedrykning. LUNGI RAUS!
sesam 19:58          
2 mål i 7 kampe.....kan ikke huske hvornår jeg har set er ringere Esbjerg hold. Gider ikke mere
attityde 20:00          
Jeg er ved at være så ligeglad med EfB at jeg ikke engang kan hidse mig op når de endnu engang taber. Vi er så gennemsyret ringe. Der burde være 7-8000 i tilskuere snit, men som de spiller. Så forstår jeg slet ikke at over 3000 orker at bevæge sig ud på station.
Har svært ved at se hvordan vi skal kunne komme sejresrig ud af to play OFF kampe. Tror sgu vi rykker ned ligemeget hvem de møder.
Så kan man bare håbe der bliver luet ud i truppen og specielt på ledelses niveau.
Fredag 19. juli