Luk

Horsens henter 19-årig EfB-stopper

| Danmark | 10 kommentarer

Infoboks

AC Horsens henter 19-årige Tobias Stagaard på en aftale frem til 2023. Han kommer til klubben fra Esbjerg. 

AC Horsens er i gang med at forberede truppen til turen ned i 1. division. 

Det har lørdag udmøntet sig i en transfer, da 19-årige Tobias Stagaard skifter til klubben fra de kommende ligarivaler, Esbjerg. 

Hos AC Horsens får han en aftale frem til 2023, og det glæder sportschef Niels Erik Søndergård, der kender den unge stopper for den fælles tid i Esbjerg. 

- Tobias bliver seniorspiller til sommer, og han er en spiller, jeg har kendt godt gennem lang tid. Han er en forsvarsspiller, der sætter en ære i at forsvare, men han er også dygtig med bolden og har en fremragende pasningsfod og et godt blik for spillet. 

- Han har stadig en del, han skal lære, og han bliver ikke nødvendigvis en del af vores startopstilling fra dag ét, men han skal suge til sig, og så skal det nok komme, fortæller Niels Erik Søndergård i en pressemeddelelse. 

Tobias Stagaard nåede ikke at få førsteholdsdebut for Esbjerg. 


Af Andreas Roesen

10 kommentarer

Bølgen 13:10          
Hmm.. Lidt mystisk at Esbjerg vælger at lade ham gå, hvis han skulle være et talent. De vil jo satse på talenter. Som jeg ser det, så satser de ikke på ham eller så har han en god relation til Niels Erik Søndergaard og ønsker derfor at spille i Horsens. Ellers virker det underligt !
bruger 150809 13:12          
Wow ,tror det bliver et scoop , velkommen til Tobias.
InfoMinisteren 13:16          
Tobias Stagaard havde kontraktudløb ved Esbjerg, så det er ikke fordi de IKKE ville beholde ham.

Det her kunne sagtens være en virkelig smart transfer a la Mads Juel Andersen! Et kæmpe talent i Brøndby, som de bare er for langsomme med at forlænge med. Det kunne være det samme her - dog skal vi nok skrue forventningerne ned for Stagaards skyld.

Derudover er det virkelig positivt med en midterforsvar, der er god på bolden! Det er altid lækkert - især hvis vi skal være en spildominerende hold næste sæson!
Yellowroad 13:21          
Fin spiller at få ind til bredden, med tanke på at Reese nok smutter vil det være fint hvis han kunne få en direkte "impact" i truppen, gerne som 4. mand efter Kiilerich, Ludwig og Gomez. Ser stærkt frem til at han forhåbentlig kan blive en del af start 11´eren på sigt, men selvfølgelig klart at han skal have noget erfaring og et par indhop før han for alvor kan gøre sig gældende, tror dog sagtens han kan spille fra start og blive prøvet af i nogle af træningskampene, evt. give ham en halveg. Han blev jo prøvet af i træningskampen mod Hobro hvor han efter sigende leverede et fint indtryk.

God signing af NES, nu venter vi spændt på de offensive kræfter der kommer til klubben, en Mathias Kristensen ville være smart at få fat i inden Nykøbning FC forlænger med ham, håber stærkt at der er kontakt mellem parterne.

Kan vi så samtidig få gjort plads til en ny bestyrelse der kan frigive noget kapital så NES har et konkurrencedygtigt budget, så tror jeg sgu på oprykningen, en fodboldklub er jo som bekendt til for at den sportslige del først og fremmest af i orden og burde ikke være styret af folk der skammer sig over at drive en fodboldklub, men som hellere vil være bogholdere i et lokalt firma.

Nyt blod både på banen, men så sandelig også bag kulissen!
dondyhrs 13:26          
Altså hvis man henter et 19 årigt forsvarstalent i Esbjerg der ikke har fået debut i det Esbjerg forsvar jeg har set i år, så er der nok stor gul fare for at han ikke er så stort et talent som i håber.
Esbjerg - fan 15:02          
Esbjerg ville ikke forlænge - han passer ikke ind i den måde man gerne vil spille - ikke nok fart
efb_4ever 15:41          
Jer i Horsens skal virkelig passe på med at lægge for meget positivt i noget NES gør. Manden var altså en katastrofe i Esbjerg. Han blev degraderet/fyret over 3 omgange. Havde klubben ikke været drevet så kammeratligt var han sparket ud for mange år siden.
Jeg føler med jer og håber da selvfølgelig for jeres skyld det går anderledes for jer, men jeg tror desværre I bliver slemt slemt skuffet. Han præsterede i Esbjerg fejlkøb på fejlkøb og var med til at koste klubben over 50 millioner over 3 år og man har intet positivt fået på den konto.
Udefra set så virker det til at der er nogen i jeres ledelse der har tabt sutten. Først med afskedigelse af Bo Henriksen og så Jonas Dal ind og derefter NES. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, det ved vi om 1 års tid, men jeg tror desværre for jer I bliver slemt skuffede (heldigt for os i oprykningskampen dog).
Torsdag 17. juni