Luk

Horsens mistede sejren til sidst mod FCN

| 3F Superliga | 28 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - FC Nordsjælland 1-1
Superligaen Grundspil
16' 1-0 Hallur Hansson
88' 1-1 Abu Francis

AC Horsens var tæt på sæsonens første sejr, men måtte se FC Nordsjælland tage et point til sidst, da de to hold spillede 1-1 søndag eftermiddag i 3F Superligaen.

AC Horsens skulle søndag eftermiddag forsøgte at finde Superliga-formen. Et point i de første fem runder var det blevet til før kampen mod FC Nordsjælland, der lå nummer syv i Superligaen.

Horsens kom flot ud til opgøret, hvor de lignede nogen, der var fast besluttede på at hente sæsonens første sejr.

Efter en lidt rodet start fik hjemmeholdet etableret et pres mod FCN-målet, og bedst som man troede, FCN var ved at få styr på tingene igen, lavede Kian Hansen en kæmpe brøler.

Han spillede efter et kort målspark bolden direkte ud i fødderne på Hallur Hansson, der efter en god førsteberøring let kunne sende bolden i mål. 1-0 til Horsens.

FC Nordsjælland var mest på bolden i første halvleg, men Horsens kom med stor fysik og havde kampen på deres præmisser.

Efter 32 minutter afsluttede Jonas Thorsen fra kanten af feltet, men Peter Vindahl stod, hvor han skulle.

Det medførte en række minutter, hvor Horsens kom mere på bolden, og FC Nordsjælland for det meste så passivt til. Det var dog gæsterne, der fik første halvlegs sidste mulighed.

Kort før pausen fik de tilkæmpet sig et frispark, som Magnus Kofod tog sig af.

Selvom det var langt ude fra, tog han chancen direkte, og Matej Delac måtte hive en flot redning frem for at holde bolden ude.

Mere skete der ikke i første halvleg, og Horsens kunne derfor tage en 1-0-føring med til pause.

FCN satte tempoet op i anden halvleg

FC Nordsjælland kom ud i et helt andet gear i anden halvleg, hvor de fra start spillede i højt tempo og pressede Horsens i bund.

Efter 54 minutter kom Kamal-Deen Sulemana igennem med vævre driblinger, men hans afslutning ramte ydersiden af stolpen. Kort efter forsøgte Mikkel Rygaard sig direkte på frispark, men igen stod Delac klar og afværgede faren.

FCN var gode i disse minutter, og der gik ikke længe, før Rygaard igen sendte en afslutning afsted, men Delac var vågen.

Efterfølgende formåede Horsens at komme lidt bedre med, hvilket gav dem lidt luft efter et hårdt Nordsjælland-pres i begyndelsen af anden halvleg. Hjemmeholdet havde et par forsøg på angreb, men rigtigt farlige blev de ikke.

Efter 70 minutters spil var det så igen FCN, der truede.

Kian Hansen kom højest på et hjørnespark, men hans hovedstød blev afvist af overliggeren. Returen faldt ned i nærheden af en helt fri Johan Djourou, der ikke nåede at reagere.

Fem minutter efter bød Horsens ind i den anden ende, da et hurtigt taget frispark førte til et hårdt indlæg fra venstre, men Peter Vindahl fik fat i den flade aflevering.

Mod kampens slutning fik FCN igen etableret et hårdt pres mod Horsens-målet.

Efter 88 minutters spil reddede Horsens på stregen efter en hjørnesparkskombination fra FCN, men bolden blev sendt direkte ind i feltet igen, hvor Abu Francis kom højest og forlængede bolden videre over i det lange hjørne med hovedet. 1-1 med to minutter tilbage af kampen.

Minuttet efter var Kamal-Deen Sulemana tæt på at stjæle alle tre point for FCN, da han trak ind i banen fra venstre side og gik efter det lange hjørne. Hans afslutning var dog en anelse for høj og gik snært over overliggeren.

Der var lagt seks minutter til kampen, og i overtiden havde begge hold muligheder for at tage sejren.

De største tilfaldt AC Horsens, men to gode aktioner af Peter Vindahl holdt bolden ude af netmaskerne. Horsens forsøgte sig med et langt indkast til allersidst, men FCN fik afværget.

Derfor endte kampen 1-1 efter en meget chancerig anden halvleg.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Jonas Nielsen
Lørdag 5. december
Ubesejrede Atletico Madrid tog syv på stribe
02:12
Selvmål sikrede Real Madrid sejren mod Sevilla
01:59
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
01:26
Selvmål sikrede Real Madrid sejren mod Sevilla
01:13
Chelsea overvandt tidlig Leeds-føring
00:55
Chelsea Football Club
00:51
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
00:44
Zanka i kovending efter krav på undskyldning
00:40
Vejle Boldklub - en ny start
00:39
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:38
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:37
Vejle-krumtap afviser krise: Vi er ikke langt fra
00:28
Selvmål sikrede Real Madrid sejren mod Sevilla
00:28
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:27
Sterling og De Bruyne sikrede City sejren
00:26
Zidane efter Sevilla-sejr: Nogle svære dage
00:25
Koeman revser attituden: Kæmpe skridt bagud
00:23
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:16
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:15
LIVE: Oprykkerne får besøg af mestrene
00:14
Braithwaite og Jønsson starter i La Liga-duel
00:13
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:10
Schoop: Jeg er træt af at snakke om VAR
00:08
Koeman revser attituden: Kæmpe skridt bagud
00:06
Koeman revser attituden: Kæmpe skridt bagud
00:02