Luk

Horsens og AaB delte i chancefattig nullert

| Superligaen | 39 kommentarer
Horsens og AaB delte i chancefattig nullert
Foto: Getty Images

I et opgør uden de store chancer spillede AC Horsens og AaB fredag aften 0-0 på Casa Arena. Jannik Pohl var tættest på scoring i de døende minutter.

Hjemmeholdet fra AC Horsens var tvunget til én ændring i forhold til 1-1 resultatet i Parken i forrige runde, da Jesse Joronen blev skadet under opvarmningen. Det gav derfor debut til 19-årige Marcus Bobjerg mellem stængerne.

Morten Wieghorst gav Jakub Sylvestr sin første sæsonstart, ligesom en skadet Jores Okore blev erstattet af Jakob Blåbjerg i bagkæden hos AaB.

AaB-træneren blev tvunget til endnu et bytte efter blot 11 minutters spil, da anfører Rasmus Würtz, i en tackling hvor han selv høstede en advarsel, blev skadet og måtte lade sig erstatte af unge Magnus Christensen på midtbanen.

Første halvleg var bestemt ikke noget chanceorgie, da begge holds defensiver havde overtaget i forhold til folkene længere fremme på banen.

10 minutter inden pausen havde vi et længere spilstop, da Jeppe Mehl og Magnus Christensen stødte sammen og AaB’eren lå længe i græsset. Grimme billeder, men heldigvis kom indskifteren på benene igen og kunne fortsætte opgøret.

I slutsekunderne af første halvleg fik vi opgørets første reelle chance, da Jakub Sylvestr strøg igennem i højresiden, men to ACH-spillere fik i fællesskab afværget situationen. De to hold gik dermed til pause uden mål.

Otte minutter inde i anden halvleg diskede Nicolai Larsen op med en fin redning, da Kjartan Finnbogason dirigerede et indlæg fra Jeff Mensah mod forreste stolpe.

Kampen livede derefter en smule op og der begyndte at komme slutprodukt på angrebene i begge ender. Dog uden for alvor at teste Larsen og Bobjerg i hvert sit mål.

Med fem minutter igen fangede Edison Flores næsten debutant Bobjerg på afveje, men heldigvis for AC Horsens-målmanden gik peruvianerens frispark lige over overliggeren. I overtiden kom indskiftede Jannik Pohl tættest på scoring, da han efter et løb til forreste stolpe sendte bolden snert forbi mål.

Det endte dermed uden mål, og de offensive panderynker hos Morten Wieghorst blev endnu dybere, da aalborgenserne fortsat er uden sejr i sæsonen og kun har scoret fem mål efter seks kampe.

Stream AaB – SønderjyskE på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Kenneth Hansen

39 kommentarer

RealBrøndbyIF 19:53          
Kedelige klubber.... ZzZzZzZz
EfB 1924 19:53          
Gab. Det var fandme en kedelig omgang. Desuden skidt Horsens kun kan samle lidt over 3000 tilskuere, når man tænker på de er placeret i toppen af tabellen.
firealarm 19:53          
Utroligt at Magnus Christensen får lov at fortsætte efter den knockout...
aabfcb 19:55          
Der er helt sikkert fremgang at spore. Magnus Christensen var fantastisk idag, ham og Lesniak bliver et godt par.
Hynkjii 19:57          
Vores bold omgang kræver forbedringer og pohl angriberen der har hele pakken bortset fra mål i støvlerne :-) good one thygesen!! Man tager sig jo til hovedet over han ikke afgør kampen til sidst, slet ingen selvtillid. Nuvel når man ikke kan score er 0-0 at foretrække, fin forsvars indsats imod de lange norske afleveringer.
ThomasDiego 19:59          
Skandaløs ringe fodboldkamp, jeg forstår godt der ikke var mere end 3000 tilskuere.
mich9415 20:01          
Enig firealarm!

Fifa/Uefa burde på samme vis som man gør i NFL indføre en protokol, man skal gennemgå efter en hovedskade. Med de følgeskader der kan komme ved at spille videre med en eventuel hjernerystelse er det ret vanvittigt at spillerne ikke skal tjekkes mere grundigt. Der bør være en uvildig læge, som kan tage en beslutning om at nægte at lade spilleren fortsætte i kampen.
Udover den hændelse skete der dog ikke meget i en gudsjammerlig dårlig fodboldkamp. Aab synes at befinde sig i en alvorlig krise, både spillemæssigt og pointmæssigt.
Lørdag 20. juli