Luk

Horsens og OB delte i forglemmelig nullert

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - OB 0-0
Superligaen Grundspil

AC Horsens og OB skabte særdeles få chancer, og derfor endte det uden scoringer i søndagens 0-0-kamp mellem de to. Det var ikke nogen kamp, der går over i historien.

OB og AC Horsens mødtes søndag i Superligaen, og her skulle begge mandskaber forsøge at bygge videre på ganske udmærkede præstationer fra seneste runde.

Inden kampen var begge hold ramt af overraskende fravær, da Jannik Pohl manglede hos AC Horsens, mens OB var uden anfører Janus Drachmann – begge spillere havde fremgået af trupperne op til kampen.

AC Horsens var som bekendt på jagt efter point til overlevelseskampen, mens OB skulle hente en sejr for at hænge på top seks-ræset, men første halvleg viste mere to hold, der ikke ville tabe.

Der var uhyre langt mellem chancerne i kampens indledning, hvor spillet virkede relativt låst hos begge mandskaber.

OB havde en god periode i kampens indledning, men så småt, som halvlegen skred frem, var det AC Horsens, der trykkede fremad.

Det gjorde sig udtalt i halvlegens første gode mulighed.

Den opstod efter 24 minutter, hvor Jannik Pohls afløser, Lirim Qamili, fik på bolden på kanten af feltet. Han strøg indad mod midten og trykkede af, men hans forsøg gik lige forbi OB-keeperen Oliver Christensens mål.

AC Horsens fik mod på mere, og samtidig med at værterne lukkede fornemt af, var man også udmærket til at holde fast i bolden.

Farligt blev det dog sjældent, og så kunne de to hold gå til pause ved 0-0 efter en mildt sagt forglemmelig første halvleg.

I anden halvleg kom OB noget bedre ud, og det lykkedes Jakob Michelsens troppper at lægge mere pres på med en fint boldomgang.

Blandt andet fik man spillet sig frem til en mulighed efter 54 minutter, men forsøget endte ud i et hjørnespark, som løb ud i sandet.

AC Horsens viste kortvarigt tænder, da Nicolai Brock-Madsen var tæt på at blive endestationen på et indlæg, men OB fik afværget.

Kort efter havde Moses Opondo OB's hidtil bedste mulighed. Han kom på et fladt indlæg og trykkede af mod kassen, men til hans uheld reddede Matej Delac flot i kassen.

Begge lejre skiftede ud, og det gjorde det til en lidt mere rodet affære.

Lidt ud af det blå opstod en god mulighed til AC Horsens, da Muamer Brajanac steg til vejrs og headede en afslutning på overliggeren, men uheldigvis for ham røg bolden ud i spil igen.

Mod slutningen var det AC Horsens, der var tættest på, og særligt Nikolas Dyhr skabte problemer fra sin venstreside, hvor han sendte et par gode indlæg ind foran mål, men skarpheden manglede hos AC Horsens.

AC Horsens fortsatte sit pres, men OB holdt stand, og derfor endte kampen uden scoringer, 0-0.

Derfor er OB nu på 21 point, hvilket placerer OB på syvendepladsen, mens AC Horsens passerer Lyngby og er nummer 11 med syv point.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Jonas Dalgård
Mandag 1. marts
Søndag 28. februar