Luk

Horsens slog AaB efter vildt overtidsdrama

| 3F Superliga | 48 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - AaB 2-1
Superligaen Grundspil
31' 1-0 Lirim Qamili
90' 1-1 Mathias Ross
90' 2-1 Nicolai Brock-Madsen

AaB så ud til at forpurre Horsens’ første sejr i foråret med en sen udligning, men i den dybe overtid sikrede Nicolai Brock-Madsen bundholdet en 2-1-sejr over nordjyderne.

AC Horsens har ikke fundet vej til netmaskerne i de første fem kampe under Jens Bertel Askous ledelse. Onsdag skulle de forsøge at bryde forbandelsen hjemme på CASA Arena mod AaB.

Den Gule Fare mødte et offensivt AaB-mandskab, som havde Tim Prica, Martin Samuelsen, Marcus Hannesbo og spanske Rufo med i startelleveren. Gæsterne kunne gå midlertidigt i top 6 med en sejr.

Horsens startede dog aggressivt og pressede AaB tilbage fra begyndelsessparket, og nordjyderne var på hælene i de første minutter.

Kampens første tilbud tilfaldt Tim Prica, som efter syv minutter fik en friløber. Men Matej Delac fodparerede svenskerens jordfræser.

I den anden ende kom Horsens endnu tættere på efter et kvarters tid. Søren Reese pandede til bolden og headede den lige ind i en AaB’er på stregen.

Horsens’ tilgang til tingene voldte AaB problemer, men efter 27 minutter var nordjyderne alligevel først til at få netmaskerne til at blafre, Daniel Granli dirigerede en dødbold i mål, men stod i offside.

Horsens truede ofte AaB i boksen i den første halve time, og netop da den var færdigspillet kom føringsmålet. Lille Hallur Hansson vandt en hovedstødsduel og sendte bolden videre til Lirim Qamili, som resolut klaskede Horsens’ første forårsmål i netmaskerne.

AaB kunne ikke svare igen inden pausen, men de gav til gengæld Horsens noget af et chok at starte de sidste 45 minutter på, da Rufo sendte bolden i netmaskerne i halvlegens første minut.

Spanieren udnyttede, at Matej Delac kom skidt ud af sit mål, men AaB-angriberen tog tydeligt hånden til hjælp i situationen, så VAR hjalp til med at annullere scoringen.

Det var skidt for AaB, som havde meget svært ved ellers at kreere noget i anden halvleg. Horsens afviste nordjydernes tilnærmelser gang på gang.

Med tolv minutter igen fik AaB et frispark på kanten af Horsens-feltet, men Tim Prica drønede kuglen lige over overliggeren. Gæsternes klart bedste forsøg indtil da.

Bedst som de 90 minutter rindede ud kom forløsningen for gæsterne. Tom van Weert chippede bolden ind i centrum af feltet, hvor Mathias Ross var alene og headede udligningen i rusen for et ellers sløjt spillende AaB-mandskab.

Det var en ordentlig mavepuster fra Horsens, som i en hektisk afslutning med det ene kontrastød efter det andet alligevel tog sejren i absolut sidste sekund.

Jonas Gemmer fik bugseret sig frem til AaB’s felt og var heldig med at finde Nicolai Brock-Madsen, som iskoldt satte bolden i rusen og sikrede Horsens’ første sejr i forårsssæonen.

Gæsterne er nu á point med Lyngby i bunden, mens AaB mistede vigtige point i kampen for top 6.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Casper Baunsgaard

47 kommentarer

AaBager 20:02          
Tak til drengene for at ødelægge mit ellers gode humør. Næste sæson kan ikke komme hurtigt nok og Granli skal ikke spille flere kampe.
Blokvogn 20:02          
Det er sgu moral, at se sejren smutte i sidste minut og så alligevel tage sejren. Flot ACHorsens.
YouKnowIt 20:02          
Nå. De eneste positive ting fra den her kamp er da, at det umuligt kan blive værre, og at der trods alt er 11 point ned til nedrykning.

Cifuentes skal selvfølgelig have tid til at sætte sit præg på holdet, men hvor har det dog været en jammerlig start på næsten alle punkter. Og så skulle man måske gå en smule på kompromis med spillestilen, når banerne er så ringe, for vi kan tydeligvis ikke spille os ud af et højt pres fra Horsens. Så må man sgu slå den lange bold og tage slagsmålene derfra. Latterligt pinligt.

Også imponerende at Horsens kunne løbe fra banen uden et gult kort, når de begår 20 frispark - heraf 11 på de første 25 minutter.

Og helt ærligt. Viaplay øger prisen på produktet, men man har Poul Hansen til at speake en fodboldkamp, hvor man nærmest ikke hører andet end “Uuuuuh”, “Ååååååååh”, “Oooooooh”, “Eeeeeej” osv. Næsten endnu mere pinligt.

Rant over.
acgade 20:02          
God damn det var på tide, tak
Mitch Connor 20:03          
Tidsudtræk, instruerede bolddrenge og høje bolde på en miserabel bane, der gjorde det umuligt at lave en retningsbestemt tæmning. Horsens gjorde alt for, at det aldrig nogensinde blev en fodboldkamp, og det lykkedes.

Tillykke til dem. Jeg håber, at de snart rykker ned.
AaBager 20:04          
Respekt til Horsens for at gøre alt for at vinde. Den mentalitet savner jeg i Aa
girty 20:06          
Viser at der trods alt er moral på holdet

Hold ud og tro på det,AC
Mandag 12. april
Søndag 11. april