Luk

Horsens tester Izunna mod Aarhus Fremad

| NordicBet Liga | 5 kommentarer

Infoboks

Izunna Uzochukwu, der har en glorværdig fortid i FC Midtjylland og OB bag sig, træner disse dage med i AC Horsens og skal afprøves i testkampen mod Aarhus Fremad.

172 kampe for FC Midtjylland og 56 kampe for OB.

Bag disse imponerende tal står Izunna Uzochukwu, der for nuværende står uden klub. 

Nigerianeren er bosat i Odense, og da hans agent spurgte AC Horsens' sportschef, Niels Erik Søndergaad, om han måtte træne med, var det en fin aftale for Horsens, der ikke har mange spillere til rådighed i øjeblikket.

31-årige Izunna får sammen med færingen Adrian Rúnason Justinussen muligheden for at vise sig frem, når Horsens lørdag møder Aarhus Fremad i en testkamp.

Ifølge Horsens' cheftræner, Jens Berthel Askou, har Izunna fortsat gode evner med bolden, og kampen skal vise, om det rækker til en kontrakt hos Den Gule Fare. 

- Jeg vil ikke sige noget på baggrund af et par enkelte træningspas, men alle kan se, at der er noget fodbold i ham, og han ikke er i form. Janus Drachmann er syg, så det er en oplagt mulighed for at give ham nogle minutter i kampen mod Aarhus Fremad, så vi kan se, om der stadig er noget topfodbold i ham, udtaler Askou til Horsens Folkeblad.

Izunna har siden sin tid I Danmark været forbi Kina, Norge og senest Finland, og de seneste par år har han også haft halvsæsoner uden kontrakt.


Af Peder Carlsen
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar