LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Hradecky debuterede i Leverkusen-nedtur

| Bundesliga | 1 kommentar
Hradecky debuterede i Leverkusen-nedtur
Efter et tidligt chok fik Bayern München skudt Leverkusen og Lukas Hradecky i sænk, der uden større komplikationer blev sendt hjem med et 3-1-nederlag. 

Allianz Arena dannede lørdag eftermiddag rammen om opgøret mellem de forsvarende Bundesliga-mestre fra Bayern München og Bayer Leverkusen.
 
I Leverkusen-målet var der fundet plads til en gammel Brøndby-kending i Lukas Hradecky, der efter en skade i de to første runder endelig var klar til at tørne ud for sin nye klub.  
 
Kampen startede som lyn og torden, da Leverkusen efter bare fem minutter fik tilkendt et straffespark.
 
Leverkusen brasilianske midtbanespiller Wendell trådte op for at sparke fra ellevemeterspletten, men Manuel Neuer i Bayern München-mandskabet fik reddet.

Uheldigvis for Bayern-mandskabet dømte kampens dommer omspark, og på omsparket fik Wendell sendt Manuel Neuer den forkerte vej og bragte hermed gæsterne på 1-0.
 
Hjemmeholdet fik dog svaret resolut igen, da Bayerns franske verdensmester Corentin Tolisso efter ti minutter fik tacklet sig igennem Leverkusen-forsvaret og sparket den ind til en Bayern-udligning.
 
Ni minutter senere fik Bayern sparket sig i front, da Arjen Robben på smukkeste vis fik halvflugtet den ind bag en chanceløs Lukas Hradecky.
 
Robben var efter en halv times spil igen tæt på at udbygge hjemmeholdets føring, men hans forsøg gik snært forbi den ene stolpe, og derved blev det ved 2-1 til pause.
 
I anden halvleg var Bayern i fuld kontrol over kampens begivenheder og Leverkusen fik ikke et snært af Bayern-målet.
 
I stedet måtte indskiftede Karim Bellarabi gå tidligt i bad, da Leverkusen-fløjen kom bagfra på Bayern-backen Rafinha, hvilket dommeren kvitterede med et rødt kørt til den tyske eks-landholdspiller.
 
I det 89. minut måtte Lukas Hradecky endnu engang hive bolden ud af eget net, da James Rodriguez kom højest på et indlæg fra Thiago Alcantara. Hermed bragt den colombianske teknikker hjemmeholdet på 3-1, hvilket også blev kampens resultat. 
 
Hermed fik Bayern sin tredje sejr på stribe. Leverkusen er fortsat uden point i denne Bundesliga-sæson.

Stream fodbold fra Premier League, Superligaen og Europa League på Eurosport Player. Kom i gang nu
Advertisement

Af Mads Adam Wegener

1 kommentar

hfn 17:36          
Tre point men to trælse skader, svinestregen til rødt kort burde give mere end bare standard en dags karantæne
Søndag 23. september