Luk

HSV og Köln måtte i straffe mod miniputter

| DFB Pokal | 0 kommentarer
Kanon-kasse bag Wolfburg-sejr mod FC Köln - Se alle målene her
HSV og Köln måtte i straffe mod miniputter
Foto: Getty Images

Hamburger SV måtte ud i straffesparkskonkurrence for at slå Chemnitzer FC i DFB Pokal. FC Köln måtte også i straffe for at sende Wehen Wiesbaden ud.

Chemnitzer FC stod over for en svær opgave, da klubbens søndag aften gik på banen i den tyske DFB Pokal. Her ventede nemlig Hamburger SV fra den tyske 2. Bundesliga.

Gæsterne måtte påtage sig favoritrollen imod Chemnitzer FC, der til denne sæson er rykket op i landets tredjebedste række, hvor det blot er blevet til ét point i sæsonens første fire kampe.

HSV er kommet fint i gang med deres kamp for oprykning til Bundesligaens med fire point i de første to kampe, men kravet søndag aften var også avancement i pokalturneringen.

Det skulle dog vise sig, at det langt fra ville blive en nem opgave. efter en målløs første halveg var det nemlig Chemnitzer FC, der på straffespark bragte sig i front efter 57 minutter.

HSV overlevede dog umiddelbart chokket, og få minutter senere scorede Lukas Hinterseer sit første mål fra klubben, da han udnyttede et indlæg til at sende udligningen i mål.

Allerede seks minutter senere var den dog igen gal i HSV-defensiven. Værterne fik et hjørnespark, som Matti Langer fik hovedet på. Og så var Chemnitzer FC igen i front.

For anden gang i kampen lykkedes det dog for HSV at komme tilbage i opgøret. Sonny Kittel gik med et kvarter igen til et frispark, som han sendte i kassen til 2-2.

Det blev slutresultatet efter de første 90 minutter, og derfor stod det klart, at der ventede yderligere 30 minutters fodbold.

Her kunne ingen af de to hold finde netmaskerne, og derfor skulle det hele afgøres i straffesparkskonkurrence.

Her bølgede det frem og tilbage, men efter syv spark kunne HSV juble over at være videre i pokalturneringen.

FC Köln videre efter straffesparkskonkurrence

Andetsteds skulle Bundesliga-klubben FC Köln op imod Wehen Wiesbaden, der er rykket op til landets næstbedste række i denne sæson.

Frederik Sørensen var ikke i truppen for Bundesliga-mandskabet, der kom godt fra start.

I slutningen af første halvleg scorede de to gange og kunne gå til pausen med en 2-0-føring. Jhon Cordoba headede et indlæg i kassen efter 39 minutter, inden Florian Kainz leverede en drømmekasse.

Et indlæg fandt midtbanespilleren bagerst i feltet, hvor han på akrobatisk vis flugtede bolden i kassen.

FC Köln lignede derfor et hold på sikker kurs mod anden runde, men sådan skulle det ikke gå. 

Wehen Wiesbaden kom tilbage i opgøret efter to hurtige kasser af Jeremias Lorch i starten af anden halvleg. 

Først udnyttede han tvivlsomt målmandsspil af Timo Horn, der ikke kunne holde en afslutning og sendte en ripost lige i fødderne på midtbanespilleren. Tre minutter senere kunne Horn dog intet gøre, da Lorch trykkede af langt udefra og via stolpen udlignede.

2-2 var slutstillingen efter de første 90 minutter, og vi skulle derfor ud i yderligere 30 minutters spilletid. 

Her kom udeholdet igen på sejrskurs efter 107 minutter, da en bold endte hos Louis Schaub på kanten af feltet. Tørt trykkede han af og sendte på flot vis 3-2-målet i kassen.

Den stilling holdt frem til sidst. Hjemmeholdets Daniel-Kofi Kyereh blev sendt igennem med en høj bold, hvor Timo Horn blev fanget på mellemhånd. Angriberen kunne derfor let chippe bolden over ham og i mål.

FC Köln var bedst for ellevemetterpletten, selv om Bundesliga-klubben brændte to spark. Timo Horn gjorde det godt igen efter sine tvivlsomme aktioner, og med tre reddede straffespark gik klubben videre med en 3-2-sejr i straffesparkskonkurrencen.

Andetsteds gik Duisburg sikkert videre med en 2-0-sejr over Greuther Fürth. Klubben er derfor klar til anden runde


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 23. august