Luk

HSV sikrede tredje sejr på stribe efter rødt kort

| 2. Bundesliga | 1 kommentar

Infoboks

Karlsruhe - Hamburger SV 1-2
2. Bundesliga
3' 0-1 Bakery Jatta
14' 1-1 Philipp Hofmann
77' 1-1 Philip Heise
82' 1-2 Simon Terodde

HSV kom i overtal efter et rødt kort til Karlsruher, og siden udnyttede man overtaget til at tage tredje sejr i træk. HSV er med 2-1-sejren nu nummer to i 2. Bundesliga.

HSV’s oprykningsjagt fortsatte mandag aften, hvor man skulle forsøge at snuppe den tredje ligasejr på stribe. 

Modstanderen var Karlsruher fra bunden af – den tætte – 2. Bundesliga, og det var HSV, som var gæster i mandagens opgør.

Det blev en hæsblæsende indledning på kampen, hvor Bakery Jatta scorede et forrygende mål efter tre minutter. En bold faldt ned til ham midt på banen, og så førte han den mod mål. Uden pres kunne han sætte kurs mod målet og uden for feltet trykkede han af mod det fjerne sidenet, og det gjorde han så godt, at HSV fik en drømmestart med 1-0 efter kun tre minutter.

Efter 14 minutter skabte værterne ligevægt i regnskabet efter en kontra, som Philip Hoffmann udnyttede til 1-1.

Den stilling holdt til pausen, selv om begge mandskaber havde fint med afslutninger.

I anden halvleg dominerede HSV på bolden, og det var gæsterne, som skabte mest, uden dog at få bragt sig foran.

Men det blev nemmere efter 77 minutter, da Karlsruher blev reduceret til ti mand efter et rødt kort.

Fire minutter senere kom forløsningen for HSV, da Sonny Kittel blev spillet fri i højre side. Herfra sendte han et fint indlæg ind foran mål, hvor Simon Terodde fik smækket benet i vejret og dirigeret indlægget i kassen til 2-1, og så var HSV på sejrskurs.

Karlsruher havde tilløb til muligheder og var blandt andet tæt på at blive farlig fra et hjørnespark, men bolden blev ekspederet ud af HSV.

Der skulle ikke scores yderligere, og dermed er HSV nu på tre sejre på stribe og på andenpladsen i 2. Bundesliga. Holstein Kiel fører og er to point foran.


Af Jonas Dalgård
Fredag 26. februar
Torsdag 25. februar