Luk

HSV snublede trods overtal i topkamp

| 2. Bundesliga | 5 kommentarer

HSV spillede 35 minutter i overtal, men måtte alligevel nøjes med 1-1 i hjemmekampen mod Greuther Fürth.

Kiel spillede sig fredag op på førstepladsen i 2. Bundesliga, men lørdag kunne HSV tage den tilbage, hvis det blev til point i hjemmekampen mod Greuther Fürth.

HSV dominerede både boldbesiddelsen og skudstatistikken før pausen, men det lykkedes aldrig storklubben at få overtaget til at udmønte sig i en føring.

Således var det fortsat 0-0, da de sidste 45 minutter blev sparket i gang, og der skulle hurtigt komme dramatik i anden halvleg.

I løbet af syv minutter fik gæsternes Sebastian Ernst nemlig to gule kort, og HSV spillede derfor med en mand i overtal fra det 57. minut.

Herefter tog hjemmeholdet et endnu hårdere greb om taktstokken, og angriberen Simon Terodde var i flere situationer nærgående.

Et kvarter før tid lykkedes det HSV at sende bolden i nettet, hvilket satte målmelodien i gang på Volksparkstadion, men scoringen blev underkendt for offside efter brug af VAR.

Værterne pressede på og jagtede en sen forløsning, men den kom aldrig, så HSV måtte nøjes med et enkelt point, som betyder, at HSV overtager førstepladsen grundet bedre målscore end Kiel.

Greuther Fürth er foreløbig på tredjepladsen med tre point op til førerholdene.

Danske Andreas Albers spillede 75 minutter for Regensburg, der andetsteds fik 1-1 i hjemmekampen mod Düsseldorf.


Af Martin Schmidt
Torsdag 17. juni
Onsdag 16. juni