Luk

HSV tabte igen: Fem kampe i træk uden sejr

| 2. Bundesliga | 4 kommentarer

Nok engang har HSV tabt momentum i en sæson, og lørdag forlængede HSV sin stime af kampe uden sejr til fem. 0-1-nederlaget til Hannover 96 var det tredje nederlag i træk.

HSV startede sæsonen fortrinligt i 2. Bundesliga og lignede for alvor et hold, der var på vej tilbage i Bundesligaen.

Men på det seneste er kurven knækket og derfor skulle HSV lørdag forsøge at stoppe en stime på to nederlag i træk samt fire kampe uden sejr, da Hannover 96 kiggede forbi.

Men efter 13 minutter bragte Hendrik Weydandt Hannover 96 på 1-0, da et hjørnespark blev snittet videre ind foran mål. Her kunne en HSV-forsvarer ikke nå at reagere på videresnitningen, og så ramte bolden hans skinneben, som lagde bolden perfekt til rette for den helt fri Weydandt.

Han kunne ganske sikkert sparke Hannover 96 foran med 1-0, og så det skulle ikke blive nemmere for HSV at komme tilbage, da Sonny Kittel blev udvist efter 25 minutter. Han havde set sit første gule kort efter 14 minutter, og fulgte altså trop med det andet kort efter.

HSV var trods undertallet det dominerende hold, og spillet fungerede egentlig ganske godt for værterne, men det skulle ikke lykkes at vende tilbage i opgøret, og derfor endte kampen altså 1-0 til Hannover.

Derfor dumper HSV ned på fjerdepladsen i 2. Bundesliga, men har fortsat blot to point op til Holstein Kiel på førstepladsen.

Andetsteds var Simon Makienok med fra start for St. Pauli, der smed en 1-0-føring i 1-2-nederlaget til Braunschweig, mens Emil Berggreen fik de sidste 12 minutter i Greuther Furths 0-1-nederlag til Heidenheim.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar