HSV spillede sig et skridt tættere på Bundesligaen, efter de torsdag aften slog Hertha Berlin på udebane.
Hamborg kan være på vej tilbage til Bundesligaen.
Den store tyske klub har ikke været i Bundesligaen siden 2018, men de kan meget vel være på vej tilbage.
Torsdag aften tog de et stort skridt i den rigtige retning, da de i Berlin slog Hertha Berlin.
Oliver Christensen fik debut for Hertha Berlin i aftenens vigtige kamp, og den danske keeper leverede da også en ganske god præstation i målet.
Efter en meget lige første halvleg fik Hertha Berlin sendt bolden i kassen et minut før pause. Ishak Belfodil headede bolden i kassen, men flaget kom op med det samme.
Hertha-spilleren var akkurat offside, og derfor kunne de to hold gå til pause helt lige.
Det var dog HSV, der kom bedst ud til anden halvleg. 11 minutter inde i anden halvleg kom gæsterne foran på heldig vis.
Ludovit Reis forsøgte at sende et indlæg ind i feltet, men indlægget blev rettet så meget af, at bolden drev hele vejen i mål.
Der var intet at stille op for Oliver Christensen i målet, der bliver fuldstændig snydt af afretningen.
HSV fik holdt Hertha Berlin fra scoring i resten af kampen, og de kunne dermed tage en 1-0-sejr med til Hamborg til det modsatte opgør, der spilles på mandag.
9 kommentarer
Blev den afrettet? For mig lignede det bare et meget dårligt indlæg. Svært at vurdere om han kunne have gjort mere. Ellers var det en ok debut.
Det er da helt forkert. Måske ikke et skud på mål men bliver ikke rørt af nogen over hovedet
Og korrekt, der bliver ikke meget BL på Olympiastadion i næste sæson efter en så ringe indsats af Hertha, men det er vel noget vi har set komme igennem det meste af sæsonen
Vi kan nok se frem til nord/syd derby i næste sæson