2021-11-20 15:21:10

HSV tæt på toppen med sejr over Regensburg

Hamburger SV tog lørdag en vigtig sejr på hjemmebane i 2. Bundesligaen med 4-1 over tabellens nummer to fra Regensburg. HSV er nu kun tre point efter toppen af tabellen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga - 14. runde

FT

HAM

4 - 1

REG

31'
10
Ludovit Reis
Mål
33'
11
Jan-Niklas Beste
Mål
45'
21
Faride Alidou
Mål
65'
31
Sonny Kittel
Mål på straffe
87'
41
Anssi Suhonen
Mål

Lørdag eftermiddag var der endnu en vigtig kamp på programmet i 2. Bundesligaen, hvor Hamburger SV med Mikkel Kaufmann på bænken tog imod tabellens nummer to fra Regensburg, som startede med Andreas Albers.

Hjemmeholdet havde i landskampspausen øvet sig på at score mål i en træningskamp mod FC Nordsjælland, som HSV vandt med hele 7-4 og efter en halv times spil fortsatte de takterne herfra med en scoring til 1-0 ved Ludovit Reis.

Midtbanemanden tog et godt løb ind mellem kæderne, og da Faride Alidou fandt ham i dybden, svigtede Reis ikke og bankede bolden ind til venstre for keeperen.

Forløsende mål for hjemmeholdet, men det tog kun to minutter for gæsterne at udligne føringen ved Jan-Niklas Beste, som fra kanten af feltet placerede bolden hårdt ind bag Marko Johansson med venstreskøjten.

Malurt i bægeret for HSV, men oplæggeren til 1-0, Alidou, var i hopla i første halvleg, så da han blev sendt i dybden kort før pausen, lagde han bolden køligt i netmaskerne med en sikker indersideafslutning til 2-1.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Bundesliga -HSV tæt på toppen med sejr over Regensburg
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter pausen lykkedes det også hjemmeholdet at komme på 3-1, da Sonny Kittel omsatte et straffespark til mål med en sikker afslutning op i højre målhjørne.

Målet lukkede mere eller mindre kampen, eftersom Regensburg havde svært ved at svare tilbage, og fem minutter før tid lukkede Anssi Suhonen så kampen definitivt med en krøllet afslutning med højrefoden over i det lange hjørne til slutresultatet 4-1.

Kaufmann kom herefter på banen til de sidste minutter af kampen. 

Resultatet betyder, at HSV kravler tættere på Regensburg og toppen i 2. Bundesligaen, hvor de med sejren indtager en foreløbig sjetteplads med blot tre point op til de øverste placeringer. Regensburg ligger stadig til i toppen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga - 14. runde

FT

HAM

4 - 1

REG

31'
10
Ludovit Reis
Mål
33'
11
Jan-Niklas Beste
Mål
45'
21
Faride Alidou
Mål
65'
31
Sonny Kittel
Mål på straffe
87'
41
Anssi Suhonen
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce