Jonas Lössl blev i sommer lejet fra Mainz til Huddersfield i Premier League, og siden har målmanden ikke set sig tilbage.
Lössl har været fast mand, og Huddersfield har nu vekslet hans lejeaftale med en permanent af slagsen.
- Vi vidste, at Jonas havde store kvaliteter, da han kom til os på lån, og det har han så sandelig bevist, siger manager David Wagner til klubbens hjemmeside.
- Hans kvaliteter har været perfekte for den måde, vi spiller på, og han har leveret nogle store, store redninger på vigtige tidspunkter. Jeg synes også, han har forbedret sig, som sæsonen har skredet frem.
Jonas Lössl er udtaget til Danmarks landskampe mod Panama og Chile senere på måneden.


Huddersfield
Mainz 05
Premier League
Bundesliga





























