Luk

Huesca henter Schalke-stopper permanent

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Pablo Insua skifter permanent til La Liga oprykkerne SD Huesca, hvor han har været lejet til de seneste to sæsoner fra Schalke 04. 

I februar måned ødelagde Pablo Insua sit korsbånd i en ligakamp mod Girona. 

Det betød, at sæsonen sluttede brat for den spanske stopper, der altså måtte se til fra sidelinjen, mens holdkammeraterne sikrede oprykningen til La Liga. 

Det skulle efter planen også have været den sidste kamp for Insua i Huesca-trøjen, da han skulle returnere til Schalke, når hans lejeaftale udløb denne sommer.

Sådan bliver det ikke alligevel, da SD Huesca har gjort aftalen permanent. Dermed skal Pablo Insua nu være med til at spille La Liga i næste sæson. 

Aftalen mellem Huesca og Pablo Insua løber frem til 2023. Hos Schalke 04 nåede Insua at spille en enkelt kamp. 

 


Af Andreas Roesen
Torsdag 6. august