Luk

Huesca rykker op i La Liga

| Segunda División | 1 kommentar

Infoboks

Mirandes - Rayo Vallecano
Segunda División (19/01)
Oddset 3,05 2,90 2,50

Huesca er tilbage i Spaniens bedste række. Holdet rykkede ned fra La Liga sidste år. 

For et år siden led SD Huesca den tunge skæbne at rykke ned fra La Liga, men allerede sæsonen efter er det lykkedes at spille sig tilbage i Spaniens fineste selskab. 

Fredag aften besejrede holdet fra det nordøstlige Spanien nemlig Numancia med 3-0. Og da de nærmeste konkurrenter fra Almeria og Real Zaragoza samtidigt begge tabte, så er Huesca nu matematisk sikret oprykning, inden den sidste runde spilles på mandag. 

Her følger de Cadiz op, der sikrede oprykning i sidste runde. 

Den tredje oprykningsplads skal findes via et playoff-system mellem holdene på pladserne nummer tre til seks. 

Her er Almeria, Girona og Zaragoza sikret en plads, mens Fuelabrada, Elche og Rayo Vallecano kæmper om den sidste plads. 

Fuenlabrada ligger lunest i svinget, da de indtager sjettepladsen med to point ned til Elche og tre point ned til Rayo Vallecano.

I bunden har Racing Santander og Extremadura allerede sat sig på to af de fire nedrykningspladser. 

Inden sidste runde ligger Numancia og det tidligere storhold Deportivo La Coruna til at tage de to sidste nedrykningspladser, men de kan begge nå at overhale Lugo og/eller Albacete. 

For Numancias vedkommende er der to point op til redning, mens Deportivo har et enkelt point op. 

Her kunne Malaga også have været involveret i nedrykningsdramaet, men de sikrede sig overlevelse med en 2-0-sejr over Alcorcon. 


Af Andreas Roesen
Søndag 17. januar