Luk

Hummels vild med Bellingham: Jeg elsker ham

| Bundesliga | 1 kommentar

Infoboks

Dortmund - FC Köln
Bundesliga (30/10)
Oddset 1,47 4,80 6,10
bet365 1,44 5,25 6,00

Mats Hummels er fuld af rosende vendinger om sin unge holdkammerat Jude Bellingham. Han har fortalt ham adskillige gange, at han elsker ham. 

Borussia Dortmund er kommet fint fra start i den tyske Bundesliga med fire sejre og et enkelt nederlag i fem kampe, ligesom de også startede Champions League i midtugen godt med en sejr over Besiktas. 

Efter onsdagskampen i Tyrkiet fik det 18-årige engelske stortalent Jude Bellingham masser af roser for sin præstation og generelle udvikling med på vejen, og mandag er det så holdkammeraten Mats Hummels' tur. 

- Han er den mest modne 18-årige spiller, jeg nogensinde har set. Jude er allerede en, der leder vejen, og han er også en af de mest højlydte på holdet, siger Hummels til DAZN ovenpå søndagens 4-2-sejr over Union Berlin og fortsætter i kærlige vendinger.

- Han er en fantastisk knægt, jeg tror, at jeg har fortalt ham omkring 25 gange nu, at jeg bare elsker ham.

Bellingham spillede søndag fuld tid for Dortmund, og han har generelt fået en forrygende start på sæsonen med to mål og fire assists i sine otte kampe for klubben indtil videre i sæsonen. 

Hummels og Bellingham skal næste gang i aktion med Dortmund på lørdag, når Borussia Mönchengladbach kommer på besøg. 


Af Kristoffer Lind Pedersen

1 kommentar

Crap_Bag 19:18          
Erhalten Sie einen Raum!
Mandag 25. oktober