Luk

Huntelaar ærgrer sig over Dolberg-farvel

| Æresdivisionen | 0 kommentarer
Huntelaar ærgrer sig over Dolberg-farvel
Foto: Getty Images

Infoboks

Ajax - Lille
Champions League gruppe H (17/09)
bet365 1,45 4,50 7,00
NordicBet 1,46 4,90 7,45
Oddset 1,43 4,70 7,20

Klaas-Jan Huntelaar synes, det er en skam, at Kasper Dolberg forlader Ajax. Dolberg har nemlig så meget potentiale, mener hollænderen.

Kasper Dolberg er godt på vej til at skrive under på en kontrakt i den franske klub Nice, og det betyder, at rutinerede Klaas-Jan Huntelaar formentlig skal spille markant mere, end hvis Dolberg var blevet.

Det er dog ikke sådan, at den hollandske angriber løber rundt med armene over hovedet med udsigten til, at Dolberg forlader Ajax.

- Jeg synes, det er en skam, at han forlader os. Han har så meget potentiale, men desværre vil han gerne selv væk, siger Huntelaar ifølge De Telegraaf.

Dusan Tadic kommer formentlig til at tage det meste af spilletiden helt fremme i angrebet, men Klaas-Jan Huntelaar er nu det klare andetvalg.

Han startede sågar inde og leverede en assist, da Ajax onsdag spillede sig i Champions League-gruppespillet med en sejr over APOEL.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 16. september