LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Huntelaar sørgede for sikker Ajax-sejr

| Æresdivisionen | 0 kommentarer
Huntelaar sørgede for sikker Ajax-sejr
Foto: Getty Images
Ajax hentede en 3-0-sejr over Groningen i Æresdivisionen takket være to mål af Klaas-Jan Huntelar. Lasse Schöne fik som eneste dansker spilletid.

Ajax skulle bruge tre point i hjemmekampen mod formsvage Groningen for at holde snor i rivalerne fra PSV.

Lasse Schöne startede inde, mens Rasmus Nissen indtog bænken, og holdet hentede en sikker 3-0-sejr.

Klaas-Jan Huntelaar stod for de to første mål. Det første var på straffespark efter tyve minutter, og det andet bragede han ind efter godt en time på kanten af feltet.

Dusan Tadic lukkede med et kvarter igen, da han modtog en god bold fra Hakim Ziyech højre side, og foran mål svigtede serberen ikke.

Lasse Schöne blev pillet ud efter 77 minutter, mens Rasmus Nissen sad hele kampen på bænken. Kasper Dolberg var ikke med i truppen.

Ajax har med sejren fortsat to point op til PSV på førstepladsen.


Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 23. februar
Fredag 22. februar