Klaas-Jan Huntelaar vil gøre sit til, at Schalke 04 bliver oppe i Bundesligaen i denne sæson, siger han efter sit skifte fra Ajax.
Schalke 04 har tirsdag forstærket truppen med den 37-årige hollænder Klass-Jan Huntelaar, som dermed vender tilbage til klubben, hvor han er noteret for 126 mål i 240 kampe.
Huntelaar vender tilbage til et Schalke-hold i sløj forfatning, for traditionsklubben befinder sig i øjeblikket i bunden af Bundesligaen, og Huntelaar vil med sit skifte bidrage til, at Schalke kommer overlevende ud af den kamp.
- Vi er nødt til at vinde kampe og score mål for at kravle op i tabellen. Jeg vil spille min rolle i, at klubben bliver oppe. Schalke hører til i Bundesligaen, og det er vores ansvar at sikre, at vi bliver her, siger han til klubbens hjemmeside.
Huntelaar vender tilbage til Schalke efter et ophold i Ajax, som han skiftede til i 2017.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.