Luk

Hvidovre kan blive duks - store PL-kampe

| bold.nyt | 1 kommentar

Hvidovre kan tage førstepladsen i 1. division, når Esbjerg fB venter torsdag, mens der venter to spændende kampe i Premier League.

Torsdag er der fortsat gang i midtuge-kampene, og i Danmark er der aktion i 1. division.

Her kan sæsonens helt store overraskelse Hvidovre tage førstepladsen for en stund, når ottendepladsen Esbjerg fB lægger vejen forbi det sjællandske. Kampen er den første i 18. spillerunde.

Ude i Europa venter der også flere kampe, og særligt i Premier League er der spændende opgør på plakaten.

I London tager Antonio Conte og Tottenham imod Thomas Franks Brentford-mandskab, mens Michael Carrick står i spidsen for Manchester United, som møder Arsenal – nyansatte Ralf Rangnick har endnu ikke arbejdstilladelse.

Mohamed Daramys Ajax spiller også torsdag, når Willem II kigger forbi Amsterdam.

Dagens højdepunkter:
18:30 Hvidovre IF-Esbjerg fB
20:30 Tottenham-Brentford
20:45 Lazio-Udinese
21:00 Ajax-Willem II
21:15 Manchester United-Arsenal


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

VIF57 13:06          
Bliver der udleveret flyverdragter og termostøvler til tilskuerne…:)
Fredag 28. januar