Luk

Hvidovre overvejer at åbne fuldtids-dialog

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Hvidovre IF
Sydbank Pokalen (05/12)
bet365 1,80 3,50 4,20

Hvidovre har ikke planer om at blive en fuldtidsklub nu og her, men det er håbet på den lange bane, og derfor kan det godt være, at 1. divisionsklubben skal åbne dialogen snart, siger sportschef Peter Lassen.

Hvidovre er med helt fremme i 1. division trods et lille budget og et deltidssetup, og man kunne derfor fristes til at sige, at klubben var i oprykningsfare.

Spillerne har civile jobs ved siden af fodbolden for at få det til at hænge sammen, ligesom de få nøgleansatte i klubben har mange funktioner og arbejdsopgaver.

Det er dog ikke sådan, at Hvidovre ikke vil rykke op i Superligaen til sommer.

- Vi vil gerne rykke op, og hvis vi formår det, må vi arbejde ud fra det. Vi rykker så nok ned igen året efter, men sådan er det. Vi lægger os ikke ned uden kamp, fastslår sportschef, Peter Lassen, over for bold.dk.

Hvor FC Helsingør oplever problemer med et ikke-godkendt stadion, er Pro Ventilation Arena stort set klar til Superligaen.

- Vores stadion er stort set godkendt. Vi har sædekapaciteten, og lys og varme er i orden. Der er nogle småjusteringer, der skal på plads, hvis vi skal i Superligaen, men det kan vi sagtens klare. Det bliver ikke noget problem.

- Det største problem vil være, at vi så overgår fra, at fodbold er en bibeskæftigelse til fuldtid.

- Men vi har klaret så mange ting, så mon ikke, vi også klarer det, hvis det bliver tilfældet. Vi skal i hvert fald nok være lidt flere på kontoret, griner Lassen.

Åbner måske fuldtids-dialog
Er visionen og målet ikke at blive en fuldtidsklub en dag?

- Vi håber, vi bliver fuldtid en dag, men det bliver nok ikke inden for de næste par år, forklarer Peter Lassen.

- Det bliver det næste kæmpe mål for os, for hvad vil folk? Vil de sige deres job op og blive fuldtid hos os, men få en mindre løn samlet set?

- Det er ikke noget, vi har snakket synderligt meget om, men selvfølgelig er det noget, der ligger ude i fremtiden. Vi bliver 100 år i 2025, og der har vi en ide om, at vi gerne vil have rykket os en del. Så det kan godt være, vi snart skal åbne dialogen.

- Det har overrasket os, at vi ligger, hvor vi gør nu. Jeg har altid sagt, at vores mål er at komme i top seks, men det helt rigtige mål har jo altid været ikke at rykke ned.

Formands død har berørt alle
I oktober meddelte Hvidovre, at klubbens mangeårige formand, Martin Krogh-Jensen, var afgået ved døden efter et kort sygdomsforløb.

Peter Lassen fortæller, at hverdagen er svær uden sin faste kompagnon, selvom livet naturligvis går videre.

- Spillerne har spillet for Martin, og han har været i deres hoveder og hjerter. Selv de spillere, der er kommet senest til, har været meget berørte af situationen, fordi alle er så tætte med hinanden.

- Martin og jeg stod altid og så træningen sammen stort set hver dag. Det er slet ikke til at holde ud, at jeg nu står der alene. Jeg føler hele tiden, at om lidt må han da komme gående.

- Folk har været og er meget berørte over det, der er sket. Martin ville have sagt 'Nu kommer I fandeme videre, for I skal ikke sidde der og hænge', så vi spiller resten af sæsonen i hans ånd, siger Peter Lassen.

Hvidovre spiller klokken 12.45 hjemme mod FC Fredericia.


Af Sara Margren
Søndag 5. december
Lørdag 4. december
BIF og FCM i pokalbrag - fede PL-kampe
06:32
AaB-boss: Ingen beslutning om kants udløb
06:30
Egyptisk tragedie: Træner døde under jubel
06:25
Brandt på røg på hospitalet: Har det godt
06:22
Bellingham insinuerer matchfixing fra dommer
06:21
BIF og FCM i pokalbrag - fede PL-kampe
06:00
Lionel Messi har vundet Ballon d´Or
05:28
Lionel Messi har vundet Ballon d´Or
05:17
AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
04:32
Real flyver videre: Jovic slog til i Baskerlandet
04:20
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
03:52
Saint-boss bebrejder egen keeper for sent mål
03:43
LIVERPOOL F.C. | 0-5
03:31
Brighton narrede Southampton i det 98. minut
03:29
Bellingham insinuerer matchfixing fra dommer
03:18
Bellingham insinuerer matchfixing fra dommer
02:39
UEFA straffer otte klubber for FFP-brud
02:32
AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
02:08
AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
02:06
Første sejr i PL: Newcastle lever i bunden
02:01
Wijnaldum sikrede PSG point i sidste minut
01:53
Benzema humper ud af topkamp med smerter
01:42
Thrane sikrede færøsk pokaltitel fra pletten
01:40
AIK-kritik af Jon Dahl: Altid noget med ham
01:34
Saint-boss bebrejder egen keeper for sent mål
01:33