Peter Hyballa er en færdig mand i Esbjerg, efter han har opsagt sin stilling som cheftræner.
Den skandaleombruste træner er blevet beskyldt for fysisk og psykisk at afstraffe spillerne, men Hyballa mener, at det er den anden vej rundt.
I et interview med hollandske AD fortæller han, at han er blevet mobbet og udsat for psykisk terror i klubben.
- Det var mobning, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg var en terror-træner, tabloid-pressen var efter mig, og spillerne skrev et brev, siger Hyballa til AD.
- Jeg måtte æde så meget lort. Psykisk terror. Det kan ske som træner, og det bliver man også betalt for. Men jeg har kun ét liv, tænkte jeg. Og jeg betragter mig selv som en rar mand.
Hyballa fortæller, at hans familie fik trusler, og at han blev mødt af kommentarer om anden verdenskrig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har humoristisk sans. Masser af humor. Og jeg elsker at grine. Men rør ikke min familie. De fik trusler.
- Brug ikke anden verdenskrig mod mig. Jeg er mere hollandsk end tysk. Ved systematisk at minde mig om den skræmmende tid, rører det min familie dybt i hjertet. Det fik mig til græde.
Hyballa mener, at spillerne rottede sig sammen mod ham.
- Mange af drengene blev sat under pres. En sammensværgelse. Spiller har selv fortalt mig det. Jeg blev vred. De ødelagde mig. Jeg blev bogstaveligt talt træf af det. Træner du for hårdt? Det er topsport!, siger Hyballa.
Peter Hyballa siger videre, at han er klar til et nyt trænerjob i enten Holland eller Tyskland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga


































