Luk

Icardi-advokat bekræfter sagsanlæg mod Inter

| Serie A | 7 kommentarer

Infoboks

Inter - Dortmund
Champions League gruppe F (23/10)
bet365 2,40 3,40 2,80
NordicBet 2,40 3,65 2,95
Oddset 2,35 3,55 2,85

Mauro Icardis advokat bekræfter sagsanlægget mod Inter og understreger, at det ikke handler om penge.

Mauro Icardi blev tidligere på året frataget sit anførerbind og mistede sin startplads i Inter. 

Siden blev han sat til salg denne sommer, ligesom han har mistet sit trøjenummer og har været ekskluderet fra træningskampe og taktiske træninger. 

Corriere dello Sport bragte lørdag et dokument, der angiveligt viste et sagsanlæg fra Icardi-lejren mod Inter med et krav på 11 millioner kroner. 

Og den er god nok, bekræfter Icardis agent nu og forklarer, at Icardi ikke vil have sin kontrakt ophævet, men blot tages til nåde. 

- Han bør blive behandlet som alle de andre Inter-spillere. Det har vi anmodet om i et dokument sendt til klubben. Nu skal det så afgøres, om Inter skal acceptere vores krav, eller om de kan fortsætte som nu.

I forhold til kravet på de 11 mio. kr. er det obligatorisk i sagen, når vi lægger sag an for diskrimination. Det ikke hverken min eller spillerens beslutning, siger Giuseppe Di Carlo til Corriere dello Sport og tilføjer: 

- Icardi gør ikke det her for pengenes skyld. Han er kun interesseret i at være en betydende del af Inters projekt. Han har ikke spillet en testkamp i to måneder, så han er ikke en del af projektet.

Advokaten understreger, at sagsanlægget droppes, hvis Icardi når at skifte klub inden transferdeadlinen mandag aften. Ellers kommer sagen formentlig til at tage mindst to-tre måneder, vurderer han. 


Af Mikael Blond
Søndag 20. oktober