Luk

IFAB ændrer på flere regler og vurderer offside

| International | 9 kommentarer
IFAB ændrer på flere regler og vurderer offside
Foto: Getty Images

Infoboks

IFAB har lavet ændringer i en stribe af fodboldspillets regler og overvejer desuden ændringer til offside-reglen, så den belønner målsøgende spil.

De internationale regelmagere i IFAB har udsendt et sæt ændringer og tilføjelserne til den regelbog, som alle over hele verden følger.

IFAB har blandt andet uddybet den forholdsvis nye regel om, at man ikke kan score et mål efter, at det angribende hold har haft en utilsigtet hånd eller arm på bolden.

Fremover er det således sådan, at hvis en spiller fra den angribende hold har en utilsigtet arm eller hånd på bolden, kan man ikke score, hvis målet falder ‘umiddelbart efter’ - uanset om det er scoret af spilleren selv eller en holdkammerat.

IFAB definerer ‘umiddelbart efter’ på denne måde; bolden bevæger sig kun en kort distance/eller der er meget få afleveringer.

De definerer desuden ‘armen’ til at slutte ved bunden af armhulen.

Ingen omspark ved keeperforseelse og afbrænder

IFAB’s nye regler siger desuden, at hvis en keeperen laver en forseelse ved et straffespark, skal der ikke være omspark, hvis sparket ryger forbi mål eller på træværket, medmindre keeperen åbenlyst var skyld i afbrænderen.

Ingen gult kort ved fordel eller hurtigt frispark

Når en spiller ‘stopper eller forstyrrer et lovende angreb’, men dommeren tillader et hurtigt frispark eller lader spillet fortsætte, skal det fremover ikke koste et gult kort.

Dommeren skal gennemse subjektive situationer

I forhold til VAR udtrykker IFAB tilfredshed med implementeringen af systemet de fleste steder, og at man de steder, hvor der har været problemer, har rettet positivt op tingene.

IFAB slår desuden fast, at kampens dommer forventes at gennemse situationen selv, hvis der er tale om en ‘subjektiv’ vurdering i stedet for at lade VAR-rummet gøre det.

Offsidereglen vurderes

Endelig fastslår IFAB modsat tidligere meldinger, at man vil gennemse og vurdere offsidereglen, så den i højere grad understøtter offensiv og målsøgende fodbold.

IFAB’s nye justeringer og regler gælder fra 1. juni, men på grund af coronapausen er det valgfrit om man implementerer dem i den nuværende sæson eller ej. De skal dog senest være være indført til den nye sæson.

Læs mere om IFAB’s ændringer til fodboldreglerne her


Af Mikael Blond

9 kommentarer

Martinovic 09:38          
Når en spiller ‘stopper eller forstyrrer et lovende angreb’, men dommeren tillader et hurtigt frispark eller lader spillet fortsætte, skal det fremover ikke koste et gult kort.
Det er latterligt.

Det bør straffes med gult kort at stoppe et angreb, selv om dommeren giver fordelen. Fordelen vil oftest være mindre, hvis den forsvarende spiller undervejs har forsøgt at stoppe den angribende spiller.
RaSMuS. 09:45          
Når en spiller ‘stopper eller forstyrrer et lovende angreb’, men dommeren tillader et hurtigt frispark eller lader spillet fortsætte, skal det fremover ikke koste et gult kort.


Det er latterligt.

Det bør straffes med gult kort at stoppe et angreb, selv om dommeren giver fordelen. Fordelen vil oftest være mindre, hvis den forsvarende spiller undervejs har forsøgt at stoppe den angribende spiller.
Fuldstændig enig. Jeg fik godt nok også kaffen galt i halsen, da jeg læste det. Hvad i alverden er begrundelsen herfor? Det er jo helt sort.

Derudover studsede jeg også over den her:

IFAB definerer ‘umiddelbart efter’ på denne måde; bolden bevæger sig kun en kort distance/eller der er meget få afleveringer.

Jeg har svært ved at se, hvordan det skal løse problematikken og ændre noget. Det vil stadig blot være et skøn fra dommerens side. "En kort distance" eller "meget få afleveringer".
Snigskytten 09:51          
Enig Martin.
Campeones32 09:58          
Enig med de øvrige i tråden indtil videre - det bliver en træls regel den der.
Hvad nu hvis det angribende hold ikke er enig i fordelen og derfor tager det langsomme frispark? Hvad hvis de forventer et gult kort og derfor tager det langsomme, men der ikke kommer et gult? Det sku et gråt område må man sige.
vicham 10:33          
Alle områder i reglerne er grå områder, det er der intet nyt i.

Jeg studsede også over reglen, men den giver god mening. Hvis en spiller laver et professionelt frispark, som nu vil give gult kort, hvilket spilleren og holdet ved, hvorfor spilleren stiller sig i vejen for et hurtigt frispark, kan han nu undgå kortet, hvis spillet sættes hurtigt i gang. Så reglen lægger op til hurtig igangsættelse og derfor også at forsvaret skal være hurtigere på plads og ikke kunne benytte 30 sekunder hver gang, mens begge hold organiserer sig. Det kan give flere kontrastød, hvis angribende hold kan opretholde farten/momentum.
cornholio 10:50          
Hmm, ja det vil vel i visse situationer også skabe spekulation om, hvorvidt man skal "sørge for" at en vis spiller får sit andet gule kort og dermed smides ud, eller om man vil spille en situation til ende og håbe på et mål.. Den beslutning må jo aldrig lande hos spillerne på banen..
Madens 11:14          
Jeg synes egentlig at det giver ganske god mening, advarslen gives for at stoppe/eller forsøg på at stoppe et lovende angreb, men i og med at angrebet ikke stoppes forsvinder hjemmel på sin vis.

Og alt efter typer af forseelser, vil dommeren som oftest stadig have mulighed for præsentere spillere for en advarsel i situationer hvor forsvars-spillere forsøger at "udnytte" denne regelændring.
Lørdag 6. juni
Fredag 5. juni
Serber færdig i LA Galaxy pga. racistisk kone
06:11
Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?
06:00
Bailey og co. kan få tre på stribe mod Bayern
06:00
Medie: Regeringen vil tillade 500 tilskuere
05:31
FCN-assistent: FCM er Danmarks klart bedste
05:26
FCK-boss om 500 tilskuere: Bør hæves hurtigt
02:49
AGF-chef: 500 tilskuere er meningsløst
02:42
Serber færdig i LA Galaxy pga. racistisk kone
02:34
Vejle stikker af mod Superligaen efter sejr
02:29
Serber færdig i LA Galaxy pga. racistisk kone
02:24
AGF-chef: 500 tilskuere er meningsløst
02:02
Serber færdig i LA Galaxy pga. racistisk kone
01:40
Quiz: Hvor meget ved du om Barcelona?
01:35
Milan-back: Zlatan løber som en forbandet
01:06
F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi
01:03
Vejle stikker af mod Superligaen efter sejr
00:56
Serber færdig i LA Galaxy pga. racistisk kone
00:55
AGF-chef: 500 tilskuere er meningsløst
00:50
LIVERPOOL F.C.
00:46
FCK-målmandstræner testet positiv for corona
00:46
F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi
00:44
Suarez øjner ny plads på rekordliste i Barca
00:41
FCK - Bliv Ståle!
00:29
Juventus-tysker: Vi vinder CL inden længe
00:25
Serber færdig i LA Galaxy pga. racistisk kone
00:20