På det seneste har der været en række kontroversielle situationer, hvor der er blevet dømt straffespark, fordi bolden tilfældigt har ramt en hånd i feltet, og det vil IFAB forsøge at komme til livs.
I hvert fald har foreningen fredag præsenteret en ændring i hands-reglerne, så det ikke længere vil blive anset som en forseelse, hvis der bliver scoret eller skabt en målchance, efter bolden tilfældigt har ramt hånden på en spiller.
Spørgsmålet er så, hvordan man definerer 'accidental handball', men i en meddelelse på IFAB's hjemmeside lyder det, at det fremover vil være en forseelse, hvis en spiller:
- Bevidst rører bolden med deres hånd/arm og for eksempel flytter hånden/armen mod bolden.
- Rører bolden med deres hånd/arm, når det har gjort deres krop unaturligt større. En spiller betragtes som at have gjort sin krop unaturligt større, når hånden/armens position ikke er en konsekvens af eller er berettiget af spillerens kropsbevægelse i den specifikke situation. Ved at have hånden/armen i sådan en position løber spillerne den risiko, at deres hånd/arm kan blive ramt af bolden, og de kan blive straffet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Scorer i modstanderens modstanderens mål direkte med deres hånd/arm, selvom det er tilfældigt eller via målmanden.
- Scorer i modstanderens mål, umiddelbart efter bolden har rørt deres hånd/arm, også selvom det er tilfældigt.
Regelændringen træder efter planen i kraft mellem den 1. juni og 1. juli, men de forskellige ligaer har lov til at indføre ændringen før det.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
3F Superliga






























