Luk

Iglesias blev helt for Betis i kæmpe drama

| Copa del Rey | 0 kommentarer

Real Betis gik videre i Copa del Rey efter et sandt drama mod Real Sociedad, som bød på to røde kort og forlænget spilletid.

Der var lagt op til en spændende kamp i Copa del Rey, da Real Betis på hjemmebane tog imod Real Sociedad om en plads videre i den spanske pokalturnering.

Det var en af de første gange i årets pokalturnering, at to af de bedre hold fra La Liga stødte sammen.

Udeholdet fra Sociedad startede opgøret klart bedst, da Andoni Gorosabel sendte Mikel Oyarzabal i dybden med en høj aflevering, hvorefter spanieren udplacerede Betis-målmanden til 1-0 efter 12 minutter.

Betis var klart mest på bolden i første halvleg, men Sociedad lurede på omstillinger og havde lettere ved at blive farlige.

Kort inde i anden halvleg blev Sociedad reduceret til 10 mand, da den erfarne Asier Illarramendi fik sit andet gule kort.

Da der var spillet 60 minutter var Antonio Sanabria først tætte på at bringe balance i regnskabet, inden at Nabil Fekir var tæt på minuttet efter.

Efter 76 minutter blev Sanabria udvist, da han kom klodset ind i en tackling, og derfor havde begge hold nu kun 10 spillere på banen.

På trods af udvisningen så udlignede Betis få minutter efter. Formstærke Sergio Canales modtog bolden på kanten af feltet, inden han tørt huggede bolden i kassen til 1-1.

Der kom ikke flere scoringer, så kampen skulle afgøres i forlænget spilletid.

Efter 96 minutter bragte indskiftede Borja Iglesias hjemmeholdet fra Betis i front. Stortalentet Rodri sendte en flot høj bold i dybden til Iglesias, som tog et godt træk, inden han satte bolden i kassen til 2-1.

Iglesias var på pletten igen efter 112 minutter, da den højre angriber steg til vejrs og stangede et frispark i mål til 3-1.

Få minutter efter troede Adnan Januzaj, at han reduceret, men VAR vurderede, at der var offside i det opbyggende spil til målet. 

Andetsteds gik Villarreal videre i pokalturneringen, da de slog Girona fra den andenbedste række med 1-0. 


Af Theis Fischer Brandt
Tirsdag 9. marts
Mandag 8. marts