Luk

Ilsø oplevede stort pres i Singapore

| Lion City Sailors FC | 3 kommentarer

Infoboks

Ken Ilsø har nydt tiden i Home United, selvom han som udenlandsk stjerne var sat under et stort pres fra både omverdenen og holdkammeraterne.

Ken Ilsø har de seneste to år spillet i Singapore-klubben Home United, men nu er det slut. Danskeren overvejer fremtidsmulighederne, men har lært meget af at spille fodbold i Asien de seneste sæsoner.

- De seneste to år har givet mig en enorm viden om Asien som fodboldkontinent, men også om kulturen. I asiatisk fodbold er der tre-fire udlændinge på hvert hold. Det er de spillere, der hyppigst skiftes ud hvert år og samtidig dem, alt presset ligger på, siger Ilsø til BT.

- I Singapore blev jeg trukket op på en piedestal og hyldet som stjerne, men vel at mærke kun hvis jeg lavede mål. Mange af mine medspillere var deltidsprofessionelle og var afhængige af, at jeg - udlændingen - scorede mål. Gjorde jeg det, ville vi ofte vinde, og det er lig med bonus til de andre spillere. Rent ud sagt: Økonomi.

Ilsø fortæller videre, at han endnu ikke ved, hvad der skal ske i 2017, men at han har et par tilbud at forholde sig til.


Af Jesper Helmin
Tirsdag 7. december
Mandag 6. december