Luk

Immobile sikrede Lazio nok en ligasejr

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Lazio - Sassuolo 2-1
Serie A
6' 0-1 Francesco Caputo
25' 1-1 Sergej Milinkovic-Savic
71' 2-1 Ciro Immobile

Lazio var bagud mod Sassuolo, men kom tilbage og sikrede en 2-1-sejr i Serie A-opgøret takket være målmageren Ciro Immobile.

Lazio tog imod Sassuolo i glimrende form med tre sejre i træk i Serie A, mens gæsterne med en noget blandet kampform kunne overhale dagens værter med en sejr.

Og det så også ud til, at det var Sassuolos mission, da det ikke tog dem mange minutter at komme foran.

Det var Djuricic, der efter fem minutters spil fandt målræven Francesco Caputo midt for målet, og angriberen havde god tid til at tæmme bolden og så sende den i mål med venstre.

Derefter tog hjemmeholdet over, men store muligheder til Marusic og Correa ville ikke i mål.

Det ville den dog, da Correa sendte et hjørnespark i panden på Sergej Milinkovic-Savic, der bragede bolden i netmaskerne med et hårdt hovedstød, så der stod 1-1 i pausen.

Anden halvleg startede mere afventende end første, så opgøret skulle hen til slutfasen, før det for alvor spidsede til igen.

Tyve minutter før tid blev Marusic sendt i dybden, og han løb hele vejen til baglinjen, før han slog bolden fladt ind i feltet, hvor Ciro Immobile som så mange andre gange før stod klar til at sætte sidste fod på bolden.

Det gjorde han på sikker vis, og så bragte han Lazio på sejrskurs.

I de døende minutter forsøgte Sassuolo at sætte en offensiv sammen, men Lazio stillede sig højt på banen og afværgede samtlige forsøg med aggressiviteten.

Derfor blev det ved Lazios smalle sejr på 2-1. Dermed lægger Immobile og co. og blander sig i placeringerne lige uden for Europa.


Af Christian Ambæk
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts