Luk

Imponeret Falch: Faghirs talent er penge værd

| Vejle Boldklub | 7 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (26/07)
Oddset 2,25 3,25 3,40
bet365 2,15 3,40 3,30

Carit Falch er imponeret over 17-årige Wahid Faghir i sin første tid i Vejle Boldklub, som han mener, har en naturlig koldblodighed foran mål, der er penge værd.

For halvanden måned siden satte Carit Falch sig i trænersædet i Vejle Boldklub, hvor han har lidt af en komet løbende.

Den 17-årige Wahid Faghir imponerede i sidste sæson for den danske klub, men han kom på tavlen for det danske U21-landshold under EM.

Han har også lavet kasser for Vejle i testkampene henover sommeren, hvor han har scoret fire gange i de seneste to mod Lübeck og Esbjerg.

Falch har også lagt mærke til flere spidskompetencer hos Faghir i sine første måneder i trænersædet. 

- Faghir har en helt naturlig forståelse for, hvordan han skal afslutte i de forskellige situationer. Det er ikke noget, som man bare kan træne, man kan kun optimere på det, forklarer Falch til bold.dk og fortsætter:

- Det er netop den spilintelligens hos en angriber, der er penge værd. Han har hele tiden den rigtige timing og den rigtige ide til, hvordan han skal afslutte.

- Han er samtidig teknisk god i sine afslutninger – han kan sparke hårdt og placere sine skud. Han kan time sine løbe i feltet og komme til afslutninger. 

- Det er han primære kvaliteter, men vi arbejder på at optimere nogle af de andre faser i spillet. Han er stadig en ung spiller, som har meget, han kan lære, siger Falch til bold.dk.

I den forgangne sæson scorede Faghir seks gange i 26 kampe for Vejle, og den 17-årige angriber har kontrakt med klubben til vinteren i 2022.

 


Af Theis Fischer Brandt

7 kommentarer

Confringo 11:06          
Han er god til at sige de rigtige ting ham Carit. Både mht Faghir, men også mht de øvrige unge i Vejle.
Det var han også i Lyngby, hvor hele klubben/byen købte ind på hans ideer. Men om pointhøsten kan stå mål med de forventninger, der er til ham, må tiden vise. Jeg tvivler.
pendlermilton 12:17          
Jep snakke kan han og lyde rigtig fodboldklog, men han har intet bevist nogen steder og man skal ikke komme på den forkerte side af ham ung som gammel, så ryger man bagerst i køen.
Aussie 12:24          
Da der ved sæsonafslutning blev meldt ud at han fortsatte i LBK var alle ellevilde… Det er det jeg tager med som VBer… ;)
Confringo 12:39          
Det ville jeg også gøre Aussie. I har muligvis lavet et scoop, og det er rigtigt - i Lyngby ville vi meget gerne have beholdt ham.
Min tvivl ligger blot i, at han aldrig rigtig har lavet resultater, og i en historisk stærk superliga kan VB meget vel blive bundhold. Og vil ledelsen i så fald have modet til at beholde ham?
Aussie 13:25          
Der er et niveau af risiko ved alle trænerhyringer. Den må man tage med… da Barcelona forfremmede Guardiola til 1. Holdet satte mange også spørgsmålstegn ved hans erfaring, og det gik ok ;)
devilskat 18:44          
Vejle falder med et brag … og gerne med Carit ved roret . LBK 4EVER
Poor Scouser Tommy 07:10          
Carit Falch fik Lyngby til at spille det måske bedste bold i ligaen og fik også resultaterne, men senere gik det lidt op i hat og briller. Selvfølgelig er der risiko. Carit Falch er en relativt uprøvet cheftræner. Men hvem hyrer man lige, der er garant for succes?

Jeg er glad for, at VB fik lokket Falch til Nørreskoven. Lyngby hang fast i dyndet, før han hev dem op og skabte spænding i nedrykningsspillet igen. Endda med fed fodbold. Min største bekymring med Falch er nok, om han er for kompromisløs. Jeg kunne godt lide Galcas pragmatisme.

VBs trup er næppe klar endnu. Løntunge spillere er væk, så der er forment luft til 2-3 reelle forstærkninger. Meget kan se anderledes ud, når vinduet smækker i.
Fredag 23. juli