Luk

Imponeret Martinez: De Bruyne er exceptionel

| EM | 0 kommentarer

Kevin De Bruyne er uhyre vigtig for Belgien og verdens bedste playmaker, mener landstræner Roberto Martinez efter 4-0-sejren over Skotland.

Kevin De Bruyne scorede én og lagde op til de tre andre mål i Belgiens overbevisende 4-0-sejr over Skotland i mandagens EM-kvalifikationskamp.

Landstræner Roberto Martinez mener, at De Bruyne er verdens bedste playmaker, og han er utrolig vigtig for Belgien, fastslår han.

- Han har startet på en frisk i denne sæson, og man kan tydeligt se hans exceptionelle kvaliteter. For mig er han den bedste playmaker i verden, siger Martinez ifølge AFP.

- Playmakere plejer at stoppe for at aflevere, men han kan udføre de dér afleveringer, mens han er i fart. Han er frisk, tager masser af ansvar, og han har en meget vigtig rolle.

Belgien topper Gruppe I med 18 point for seks kampe.


Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 20. september
Torsdag 19. september