Luk

Imponeret Thorup: Stage bliver på kanten

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - FC København
Superligaen Grundspil (26/09)
Bet25 4,60 4,20 1,72
Oddset 4,70 4,00 1,70
bet365 4,75 4,20 1,66

FC København-cheftræner Jess Thorup er særdeles godt tilfreds med Jens Stage, der har spillet højrekant for FCK i den sidste tid. Det har han fortalt Stage, at han nok bliver ved med.

Jens Stage er normalt central midtbanespiller, men FC København-spilleren har vist stor alsidighed, og senest har han leveret flere flotte præstationer på højrekanten.

Søndag leverede han igen og scorede blandt andet til 2-0 for FCK i sejren over Randers FC, og de flotte præstationer gør det svært for Jess Thorup at se Stage andre steder på banen for tiden.

Det har han også taget en snak med Jens Stage om i den forgangne landskampspause.

- Jeg havde en snak med ham under landskampspausen, hvor vi har nogle evalueringer, og der sagde jeg til ham, at han nok må acceptere, at han lidt oftere eller i længere tid kommer til at spille på kanten.

- Det er han helt indforstået med, og han er jo både glad for at spille og så er han i gang med at udvikle den position til sin egen, siger Thorup og tilføjer:

- Han skal ikke spille den som William Bøving eller Mohamed Daramy eller nogen anden. Han skal spille kanten som Jens Stage, og det gør han jo fantastisk.

- Han er nogle gange vores forreste angriber, han scorer mål, han er god til at holde fast i bolden og han er med til at forsvare, så han har en stor palette, som vi nyder rigtig godt af.

FC København har nydt godt af mål fra 24-årige Jens Stage fire gange i denne sæson, mens den tidligere AGF'er har stået for et enkelt oplæg.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård
Lørdag 25. september