Luk

Inden FCK-retur: Celtic vandt efter chokstart

| Premiership | 0 kommentarer

Infoboks

Celtic - Kilmarnock 3-1
Premiership
6' 0-1 Eamonn Brophy
28' 1-1 Kristoffer Vassbakk Ajer
33' 2-1 Odsonne Edouard
57' 2-1 Alan Power
62' 3-1 Leigh Griffiths

Celtic kom bagud efter seks minutter, men vandt alligevel 3-1 på hjemmebane over Kilmarnock i den skotske Premiership. Odsonne Edouard scorede sit 25. mål i sæsonen.

Celtic skulle søndag i aktion i den hjemlige liga efter torsdagens hårde Europa League-brag mod FC København, da formstærke Kilmarnock gæstede det traditionsrige Celtic Park.

Manager Neil Lennon skiftede på fire pladser i forhold til torsdagens kamp, hvor anfører Scott Brown blandt andre sad ude, mens topscorer Odsonne Edouard igen var på toppen.

Celtic fik en dårlig start på opgøret, da Kilmarnocks Eamonn Broby omsatte et straffespark til 1-0 efter seks minutter.

Værterne fik dog rejst sig, og efter 28 minutter dukkede første Kristoffer Ajer op, inden den brandvarme Edouard igen slog til, da han bragte Celtic på 2-1 efter 33 minutter med sin 25. scoring i sæsonen.

I anden halvleg blev Kilmarnock reduceret til ti mand, og kort efter kunne Leigh Griffiths øge til slutresultatet 3-1.

Dermed er Celtic på otte ligasejre i træk, inden torsdagens returopgør mod FCK i Europa League.

Neil Lennons tropper har nu et forspring på 12 point ned til Rangers, der har en kamp i hånden.


Af Jonas Dalgård
Fredag 22. januar