Luk

Indskiftede Bale sikrede Tottenham sejren

| Premier League | 34 kommentarer

Infoboks

Tottenham - Brighton 2-1
Premier League
13' 1-0 Harry Kane
56' 1-1 Tariq Lamptey
73' 2-1 Gareth Bale

Gareth Bale scorede blot tre minutter efter sin indskiftning i kampen mod Brighton og sikrede Tottenham en smal sejr på 2-1. Pierre-Emile Højbjerg fik fuld tid.

Tottenham tog søndag aften imod Brighton på hjemmebane, hvor værterne med tre point kunne spille sig op på en andenplads i Premier League.

Gæsterne fra Brighton jagtede de tre point i håbet om at spille sig til et større hul ned til nedrykningspladserne, som de inden kampen lå fire point fra.

Tottenham, der havde Pierre-Emile Højbjerg med fra start, greb dirigentstokken fra første fløjt, og der skulle ikke gå længe, før deres engelske talisman Harry Kane dukkede op og scorede kampens åbningsmål.

Englænderen blev skubbet i ryggen på kanten af feltet og fik tilkendt et straffespark, som han selv vekslede til åbningsmålet med et hårdt spark helt ude ved stolpen.

Værterne havde defensivt styr på opgøret i første halvleg, hvor Brighton ikke fik sendt et eneste skud på mål. Det lykkedes dog heller ikke Tottenham for alvor at spille sig tættere på det udbyggende mål, og så sluttede første halvleg med stillingen 1-0

Jose Mourinhos mandskab fortsatte i anden halvleg deres overtag fra første halvleg, men det var Brighton, der scorede kampens andet mål efter 56 minutters spil.

Brighton opsnappede bolden fra Pierre-Emile Højbjerg og efter flere pasninger foran og inde i feltet fik Tariq Lamptey bolden for fødderne i den ene side af feltet, hvorfra den unge englænder sparkede bolden i målet fra en skarp vinkel.

I jagten på sejren sendte Jose Mourinho Gareth Bale på banen, og det gav pote blot tre minutter efter, waliseren løb på banen.

På et indlæg af Sergio Reguilon headede den tilbagevendte stjerne bolden i mål på tæt hold og kunne herefter knytte næven og juble med han lykønskende holdkammerater.

Det blev ikke til flere mål for de to mandskaber, og så kunne Tottenham gå fra banen med en sejr på 2-1 over Brighton.


Af Lasse Rene

34 kommentarer

KDL 22:12          
Pinligt at se spillere med det niveau smide sig til højre og venstre, og grotesk at Graham Scott ikke engang gider give kort for det. Men han havde også en ualmindeligt skidt dag på kontoret.
Lezcano 22:14          
Vigtig sejr i en kamp hvor Brighton var bedst.
Vi har virket flade de sidste par kampe, og en uge med mandag, torsdag og søndagskampe, tærer sgu på dem.

Dejligt at se Bale score. Håber det er startskudet til noget godt.

Og som altid nu om dage, må man så kommentere på en helt horribeldommerkendelse. Hvad fanden skal man med muligheden for at se en forseelse igennem, når man så åbenlyst forsvarer egen inkompetence ved stædigt at fastholde en klokkeklar fejl.
Det er sgu en joke af de store
aloevgaard 22:14          
Sådan Bale! Vigtig sejr over Brighton, der gjorde en god figur!
Og alligevel sidder jeg med hjertet oppe i halsen hver gang der kommer en bold ind i Tottenhams felt. For selvom nogen ville argumentere for frispark til Højbjerg til 1-1 målet, var det i sidste ende ringe forsvar fra Tottenham, men godt lavet af Brighton!
lilywhite 22:15          
Tottenham spiller en skodkamp. Men nøj, hvor er det vigtigt, at vi vinder.

Det der straffespark, det var godt nok et akavet øjeblik. Men Brightons mål, det var decideret barokt. Det er sgu da Højbjerg, der puffer bolden væk? Modspilleren rammer ikke bolden, han rammer kun manden.
Jeg er ikke engang sur over at Brighton får målet. Så synes jeg bare at VAR er ét stort spild af tid. Det er efterhånden absurd at være vidne til.

Ps.
For fanden, hvor er det kedeligt, at vi begynder at trække tiden med 10 minutter tilbage af kampen (inkl. overtid). Det gider jeg ikke at se på ...
Azza 22:18          
Skandaløs dommerarbejde ved 1-1 målet. Om jeg fatter at det ikke bliver omdømt når der er kæmpe frispark til Højbjerg. Brighton havde fortjent bedre, men VAR er bare sådan en farce uden lige. 5 minutter bruger man på det ene mål og dømmer tydeligt forkert.
limey 22:19          
Hvis man, måske, snitter bolden med støvlespidsen og samtidig fjerner begge ben på modstanderen, er der åbentbart ikke frispark om så det er lige foran dommeren som efterfølgende ser det på VAR. Jeg forstår virkeligt ikke moderne fodboldregler. Det er helt ubegribeligt, at der ikke er frispark og gult kort. Helt ubegribeligt.
ludde 22:19          
"Brighton opsnappede bolden fra Pierre-Emile Højbjerg" Øhh han blev savet over af et kæmpe frispark som ikke blev dømt.
Tirsdag 19. januar