Luk

Ineffektive Celtic snublede mod Kilmarnock

| Premiership | 0 kommentarer

Infoboks

Kilmarnock - Celtic 1-1
Premiership
11' 0-1 Ryan Christie
24' 1-1 Chris Burke

Celtic snublede søndag aften, da titelfavoritterne kun fik et point med hjem fra opgøret mod Kilmarnock i den bedste skotske række. Kampen endte 1-1.

Celtic fortsatte søndag aften sin jagt på klubbens tiende skotske mesterskab i træk, da Neil Lennons tropper gæstede Kilmarnock.

Celtic vandt i sidste uge sin åbningskamp i den bedste skotske række med 5-1 mod Hamilton, og i dagens kamp mod Kilmarnock lagde de forsvarende mestre godt fra land.

Efter ti minutters spil blev Celtic tilkendt et frispark, og selvom dødbolden lå langt fra mål, så tog Ryan Christie chancen og hamrede til kuglen.

Hans skud snød Kilmarnocks målmand og gik i nettet, og så var Celtic planmæssigt foran med 1-0.

Føringen holdt dog ikke mere end et kvarter. Efter 25 minutters spil blev Kilmarnock tilkendt et straffespark, og det omsatte veteranen Chris Burke sikkert til scoring. 1-1.

Stillingen holdt til pausen, og på trods af en ihærdig indsats i anden halvleg havde Celtic særdeles svært ved at finde frem til det forløsende sejrsmål.

Favoritterne spillede sig frem til flere god muligheder, men afslutningerne sad ikke placeret inden for målrammen, og derfor endte opgøret 1-1.

Celtic måtte derfor rejse hjem med et enkelt point i bagagen, og de forsvarende mestre må derfor nøjes med fire point efter to kampe.


Af Benjamin Alexander Helbo
Fredag 22. januar
Torsdag 21. januar