Luk

Ingen Bale: Jiangsu henter Anderlecht-kroat

| International | 6 kommentarer
ØV! Hjulsager bliver skadet i Oostende-triumf mod Kompany og co.
Gareth Bale fylder 30 år: Gense waliserens tre bedste mål fra Champions League
Ingen Bale: Jiangsu henter Anderlecht-kroat
Foto: Getty Images

Infoboks

Genk - Anderlecht
1. Division A (23/08)
bet365 1,90 4,00 3,50
NordicBet 1,88 3,80 3,70
Oddset 1,87 3,75 3,65

Kinesiske Jiangsu Suning har hentet Ivan Santini i Anderlecht, og dermed er aftalen med Gareth Bale så godt som umulig.

De seneste dage har der været meldinger om, at Gareth Bale var på vej til kinesiske Jiangsu Suning, men den handel bliver, som BBC søndag meddelte, sandsynligvis ikke til noget.

Den kinesiske klub har i stedet hentet den kroatiske angriber Ivan Santini i Anderlecht, og dermed tyder alt på, at handlen med Real Madrid og Bale er død.

30-årige Santini er således dem femte udlænding i Jiangsu Suning, og da det kun er tilladt at have fire udenlandske spillere i truppen, er der ikke plads til Bale.

Suning ventes at sige farvel til italienske Gabriel Paletta, men med fire udlændinge er der fortsat ikke plads til Bale, som angiveligt ville have været den bedst betalte fodboldspiller i verden, hvis skiftet var faldet på plads.

Bale er ifølge spanske medier rasende over, at skiftet er faldet til jorden, og i spansk presse lyder det, at beslutningen om ikke at sælge Bale blev truffet i toppen af Real Madrids hierarki, selvom cheftræner Zinedine Zidane ikke vil bruge waliseren.

Det kinesiske transfervindue lukker onsdag. 


Af Mikkel Nøhr

6 kommentarer

MesutCazorla 14:01          
Det er da også næppe muligt at pisse mere på manden, end i tilfældet her. Så jeg forstår skam sagtens, hvorfor han er rasende.
mexicoz 14:03          
Det skal nok blive en spændende sæson for Real, man kan kun glæde sig til at følge dem.
Og tillykke til Barca med mesterskabet...
Redondo69 14:20          
Nu har jeg tjekket "spansk presse" i form af Marca og AS, og jeg kan ikke finde noget om, at Real Madrid skulle have pisset Bale af. Kan i ikke være mere præcise i jeres referencer?

Et er at Bale´s familie ikke vil til Kina. Noget andet er at de er tilfredse i Madrid. Noget tredje er at Real Madrid skal bruge en fløjspiller nu, hvor Asensio er skadet. Noget fjerde er at de gerne vil have en transfersum for Bale.
DaneGreed 15:28          
Nu har jeg tjekket "spansk presse" i form af Marca og AS, og jeg kan ikke finde noget om, at Real Madrid skulle have pisset Bale af. Kan i ikke være mere præcise i jeres referencer?
Han var bænket det meste af sidste sæson og Træneren har meldt ud at han ikke vil bruge ham, er det så ikke at pisse på ham, at spænde ben for et skifte?
Topperdreng 20:16          
Jeg tror Anderlecht med Frank Arnesen i spidsen køber Paul Onuachu nu. De har for kort tid siden budt 37,5 mio. Anderlecht har nu solgt en angriber, så nu kommer der sikkert et større bud.
JesperFRR 00:42          
Pisset på? Bale har forsøgt at score transfersummen selv i en højere årsløn. Det er vel kun naturligt, at en del af kagen skal deles med klubben i kontraktperioden. Bale er grisk og jeg forstår godt Real Madrid
Fredag 23. august