Luk

Ingen interesse: Fransk ligacup droppes

| Frankrig | 4 kommentarer

Infoboks

Nice - PSG
Ligue 1 (18/10)
bet365 7,50 4,50 1,44
NordicBet 7,25 4,70 1,42
Oddset 7,00 4,60 1,43

Den franske ligacup Coupe de la Ligue droppes fra næste sæson, da der ikke er nogen tv-station, der har købt rettighederne til turneringen.

Det franske ligaforbund har onsdag besluttet at droppe ligacup-turneringen Coupe de la Ligue fra næste sæson.

Rettighederne til turneringen er ikke blevet købt af nogen tv-stationer, og derfor har forbundet diskuteret en omstrukturering af cuppen.

De er dog i stedet end med at skrotte turneringen helt efter indeværende sæson.

- Denne beslutning vil lette turneringsprogrammet, give spillere mere restitutionstid og tilbyde en ekstra plads i de europæiske turneringer via Ligue 1-klassementet i slutningen af 2020/21-sæsonen, skriver forbundet på sin hjemmeside.

Forbundet understreger, at turneringen kan genoptages i fremtiden, hvis der ellers bliver fundet en tv-aftale.

Frankrig har fortsat Coupe de France, der er den primære pokalturnering, og som har eksisteret i mere end 100 år.

Coupe de la Ligue blev stiftet i 1994, og Strasbourg vandt turneringen sidste år, hvilket gav dem en plads i Europa League-kvalifikationen.


Af Sara Margren

4 kommentarer

Promo 17:33          
Fornuftigt - mon PL-folket kan komme frem til samme beslutning om deres ligegyldige liga cup?
Acheron 3 17:41          
Umiddelbart vil jeg tro, at interessen for Carabao Cuppen er noget større end den franske pendant til den. Måske ikke blandt top 6 klubberne, men nu skal alt heller ikke dreje sig om dem. Når det er sagt så har bl.a. Chelsea og Man City ofte stillet i stærkeste opstilling i disse kampe, og begge klubber har haft sæsoner, hvor de først har vundet ligapokalen, og derefter mesterskabet. Så det kan også sagtens lade sig gøre at balancere det.
Tingbørge 20:07          
En fed idé kunne være at lade Liga Cuppen i England være fra Championship og ned. Det vil spare de store hold for nogle kampe og være en ekstra gulerod for de mindre hold hvis vejen til Europa var kortere.
maxbakketop 08:19          
En fed idé kunne være at lade Liga Cuppen i England være fra Championship og ned. Det vil spare de store hold for nogle kampe og være en ekstra gulerod for de mindre hold hvis vejen til Europa var kortere.
Så skal et hold fra den næst bedste rækker i Europa hvert år? Det må være en joke. Ideen om at lade cuppen være fra championship og ned er fint, men så må den miste sin europaplads.
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober