Luk

Ingvartsen skal omskoles igen: Tager tid

| Bundesliga | 5 kommentarer

Infoboks

Bayern München - Mainz 05
Bundesliga (11/12)
Oddset 1,20 7,20 13,00
bet365 1,20 7,00 11,00

Marcus Ingvartsen skal igen spille angriber, men det tager noget tid at vænne sig til, påpeger Mainz-danskeren.

Marcus Ingvartsen skiftede i sommer Union Berlin ud med Mainz, hvor han igen skal være angriber, efter han blev brugt på den offensive midtbane i Union.

Ingvartsen scorede i sint debut for Mainz, men han erkender, at han har brug for lidt tilvænning.

- Jeg har kun været her i et par uger, og jeg vidste, at omstillingen fra midtbanespiller til angriber og at blive vant til Mainz' spillestil ville tage noget tid, siger Ingvartsen til klubbens hjemmeside.

- Jeg arbejder så hårdt, jeg kan hver dag og forsøger at vise, hvad jeg kan give holdet. Så ender det forhåbentlig med at fungere snart.

Søndag står han over for sin tidligere klub Union Berlin, og han forventer en svær kamp.

- Union er et meget velorganiseret hold, som forsvarer sig rigtig godt og indkasserer få mål. Men vi vil helt sikkert få vores chancer mod dem, især på hjemmebane.

Ingvartsen har i alt spillet tre kampe for Mainz efter sit skifte, alle tre som indskifter.


Af Sara Margren

5 kommentarer

Crap_Bag 09:26          
Det er da bare at stille sig 10 meter længere frem og så skyde knapt så hårdt?

Kunne måske forstå hans betænkeligheder, hvis han blev sendt ned mellem stængerne. Det tager trods alt lidt tid, at lære at tage handske nummer 2 på, så meget kan jeg da huske fra sneboldkampe i folkeskolen, med våde vanter..

Piveri eller ej, så ser jeg ham også klart som CF.
Kuddi29 09:37          
Undrer mig i den grad over at han åbenbart blev til overs i Union Berlin. Og forlydender derfra går også på, at det var en fejl/forhastet beslutning. Det offensive udtryk han kommer med, og at han kan spille flere positioner, samt den blændende teknik, gør ham til et aktiv i alle klubber. På nær de tre store, som er godt besat på alle pladser, og hvis han skulle til enten Dortmund eller De røde tyre, så var det som breddespiller. München køber ikke til bredden, de køber som udgangspunkt til konkurrencen om startplads og den næstbedste ryger på bænken. Min pointe er at han er et kæmpe aktiv i Mainz og Arbejderne i Berlin har fortrudt. Gi den gas Inge
smalldeine 09:51          
Jeg undrer mig mere over, at han aldrig blev fundet god nok til at være første angriber i Union Berlin. På papiret var konkurrencen ingenlunde skræmmende. Omvendt slog han heller ikke igennem i Belgien, og blev også der sat af holdet til sidst, så ja.

Bryder mig ærlig talt heller ikke om hans udtalelser ifm. "omskolingen". Han har trods alt spillet angriber i størstedelen af sin karriere, så synes det fremstår liiidt som noget tuderi/undskyldende overfor sig selv. Det er jo ikke fordi, at han er omskolet til back!
grumblesnake 10:58          
"Bryder mig ærlig talt heller ikke om hans udtalelser ifm. "omskolingen". "

Så er det heldigt for dig at han aldrig har sagt det.

"... jeg vidste, at omstillingen fra midtbanespiller til angriber og at blive vant til Mainz´ spillestil ville tage noget tid..."

Der er jo ærligt talt ikke noget særligt ved den udtalelse. Man skal selvfølgelig tænke lidt anderledes som midtbanespiller end som angriber.
For når han ikke har spillet der siden Genk, er der naturligvis nogle ting som ikke sidder helt under huden.
Snigskytten 11:44          
En gang angriber - Altid angriber.
Tirsdag 7. december