Luk

Iniesta: Vil gerne retur til Barca en dag

| International | 3 kommentarer

Infoboks

Sagan Tosu - Vissel Kobe
J. League (04/12)
Oddset 2,80 3,30 2,45
bet365 2,80 3,25 2,50

Andres Iniesta vil meget gerne tilbage til Barcelona, når han stopper sin aktive karriere, men han ved endnu ikke, i hvilken rolle det skulle være. Han føler sig heller ikke klar til at sige stop foreløbig.

Andres Iniesta har de sidste tre sæsoner spillet i japanske Vissel Kobe, og han er på en kontrakt, der næsten holder ham i klubben, frem til hans 40-års fødselsdag.

Den ikoniske midtbanespiller drømmer om at tage retur til Barcelona, når hans aktive karriere slutter.

Iniesta nåede 674 kampe for Barcelona og et hav af titler med klubben, og derfor er det naturligt for ham at ønske sig tilbage en dag, forklarer han.

- Ja, det er noget, jeg ønsker. Jeg vil gerne have, at det sker, for mere end noget andet er det den klub, jeg har brugt så mange år i, siger Iniesta til BBC.

- Man ved ikke, hvad der sker i fremtiden, og jeg ved heller ikke, hvilken rolle jeg ville kunne komme tilbage i, eller hvem der har ansvaret i klubben på det tidspunkt.

- Så der er mange faktorer, som gør det svært at forestille sig, hvad der præcist vil ske, men hvis du spørger mig, om jeg gerne vil tilbage, er svaret ja.

Iniesta har da heller ikke tænkt sig at sige stop som spiller lige foreløbig.

- Så længe min krop kan klare det, vil jeg fortsætte med at spille. Det er vigtigt for mig at holde formen, så jeg kan fortsætte med at nyde fodbold.

- Vi har vundet de to eneste trofæer i klubbens historie, og vi vil forsøge at skrive historie igen i denne sæson. Jeg vil i mine sidste år forsøge at vinde flere titler, selvom det ikke bliver nemt, siger Iniesta.

Vissel Kobe ligger aktuelt nummer tre i J. League med hele 24 point op til førerholdet Kawasaki Frontale.


Af Sara Margren
Mandag 29. november