Luk

Iniesta: Xavi er klar til at tage over i Barca

| La Liga | 21 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Real Madrid
La Liga (24/10)
Oddset 2,70 3,75 2,40
bet365 2,70 3,70 2,40

Andres Iniesta vurderer, at Xavi er klar til at overtage tøjlerne i Barcelona, for det er det, han har trænet hen imod, siger klubikonet.

Ronald Koeman er under pres i Barcelona, og meldingerne fra Spanien går på, at klubben allerede har besluttet, at hollænderen må ud.

Hvornår det bliver, vides endnu ikke, men klubikonet Xavi Hernandez har længe været nævnt som Barcelonas foretrukne cheftræner.

Goal har spurgt Andres Iniesta, om han mener, at vennen Xavi ville være klar til at tage over i Barca nu, og det er han overbevist om, at han er.

- Det tror jeg, ja, hvis du spørger mig, om jeg kan forestille mig Xavi på Barca-bænken. Først og fremmest fordi han har forberedt sig og trænet for at stå i spidsen for Barca. Han har selvtilliden til at tage imod denne udfordring, siger Iniesta til Goal.

Iniesta kan omvendt ikke rigtig se sig selv gå trænervejen.

- Det er ikke, hvor jeg ser mig selv, men jeg ville overveje det, hvis muligheden bød sig. Men jeg kan da sige, at jeg ville elske at komme tilbage til Barca, det er helt klart.

- Der er dage, hvor man kan forestille sig som træner, og andre hvor man ikke kan. Jeg ved det ikke. Lige nu er det svært at visualisere andet end at være spiller.

41-årige Xavi er ansat i Al-Sadd i Qatar, mens Andres Iniesta fortsat er aktiv i japanske Vissel Kobe.


Af Sara Margren

21 kommentarer

Hr.Betjent 14:28          
De spiller pingpong selv efter de er gået på pension...
Miraaa123 14:32          
Der er ingen tvivl om at Xavi bliver træner en dag. Men for Xavi selv vil det helt sikkert give mening at vente. Holdet er ikke særlig godt nu, og han kommer til at komme under pres fordi de kommer til at præstere skidt. Det tror jeg det her Barcelona hold kommer til at gøre, uanset hvem der kommer til. Og det kan ende med at koste Xavi jobbet. Så måske det for ham giver mere mening at vente til der er noget mere at arbejde ?
PurpleTurtle 14:34          
Det er han da muligvis også. Han har allerede mere erfaring med førstehold, end Pep havde da han tog over, kan man sige.

Men jeg kan fortsat have min betænkning over, om timingen er den rette. Der er så meget kaos i den klub, og hvis Xavi ikke magter at råde bod på det, hvilket ville være ganske forståeligt, risikerer han og klubben hans omdømme og den potentielt lange tid ved roret.

Jeg ser gerne Koeman fortsætte lidt endnu, særligt til han har størstedelen af de skadede spillere tilbage. Der var klart gode takter mod slutningen af sidste sæson, og der er få, der har haft så meget tiltro til akademispillerne, som han har den sidste lange tid.
JesusChrist 14:39          
Jeg tror desværre ikke at Xavi kommet til før at Busi og Piqué ikke er i klubben mere. Jeg tror ikke han har lyst til at ødelægge hans forhold til dem, og at han samtidig er fuldkommen bevidst om at de bliver nødt til at skulle væk for at kunne indlede et generationsskifte. Jeg ser ham dog som den perfekte træner til at bygge et nyt hold op med de unge, da han om nogen kender spillestilen, og forhåbentligt få Barcelona tilbage til det som det var for efterhånden mange år siden
kampito 14:43          
Hvorfor skulle det hjælpe at skifte træner, Barca har en dygtig træner i Koeman.
Kig på det materiale som han har at arbejde med.
Jeg tror at Barca og deres fans skal være realistiske og sige at kan de komme i top 4 og dermed sikre sig adgang til Champions League så er det nok noget nær maximalt pt.
JesusChrist 15:00          
Koeman fatter ikke spillestilen i Barca, så nej i den optik er han ikke en god træner for dem. Ja de har en tynd trup, men hvis man ved bare lidt om barca, vil man også vide at spillestilen er det vigtigste. Man hat spillere af egen avl der er flasket op med spillestilen, men ikke spiller i den qua Koeman. Hvis man spillede som man skulle, ville man også få det maksimale ud af spillerne.
TheHitch80 15:17          
Nu håber jeg ikke, at Barcelona afprøver Milan konceptet.
Som ca betyder, at da ingen penge er tilbage i klubben, så lad os prøve at skabe mirakler med at ansætte forskellige klublegender som cheftræner.
With predictable results might I add.

Xavi kommer ikke til skabe mirakler med nuværende Barcelona trup, og som de fleste nok ved, så har klubben ikke akkurat overflod af penge.

Muligvis at Xavi kan gøre det bedre end Koeman, men Koeman burde jo også kende til klubbens filosofi og spillestil.

Dog har Koeman den samme specielle hollandske syge, som gør at de ser sig blinde i hollandske middelmådige spillere - Luuk de Jong nu.

Hvem husker ikke van Gaals hollandske, næsten ubrugelige koloni af spillere i Barca for nu mange år tilbage?

Summa summarum, jeg tvivler stærkt på, at Xavi kommer til at gøre det meget bedre end Koeman med nuværende Barcelona trup.
Lørdag 23. oktober
Fredag 22. oktober