Luk

Insigne om Ancelotti: Vi skændes af og til

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Napoli - Verona
Serie A (19/10)
bet365 1,22 6,50 13,00
NordicBet 1,22 6,95 12,50
Oddset 1,20 6,80 12,00

Napoli-anfører Lorenzo Insigne fortæller, at han har et mærkeligt forhold til cheftræner Carlo Ancelotti, og at de to af og til skændes.

Lorenzo Insigne er ikke bleg for at sige, hvad han tænker, og nu åbner Napoli-anføreren igen op om sin gøren og laden i den italienske klub.

I denne omgang handler det om cheftræner Carlo Ancelotti.

De to karismatiske herrer har et forhold, der mildest talt bølger ret meget op og ned, afslører offensivspilleren.

- Mit forhold med Ancelotti er lidt mærkeligt, for vi har til tider haft skænderier – men det handler bare om vores respektive personligheder, siger Insigne ifølge football-italia.net til Rai Sport.

- Når jeg i løbet af to års træninger er kommet for sent eller har været irritabel, har jeg til tider reageret på hans bemærkninger, men det er episoder, som starter og slutter med det samme. De bliver ikke trukket i langdrag.

- Det er selvfølgelig ikke det eneste, der sker. Jeg kan også joke med ham, og mens han har været i klubben, har han ikke tvunget mig til at indtage en rolle, jeg ikke har villet have, siger han.

Lorenzo Insigne fortæller desuden, at han af og til føler sig forfulgt af nogle af klubbens fans – men det giver ifølge ham selv ikke den store mening.

- Nogle Napoli-fans har ikke forstået mig. De mener, jeg er arrogant, og det er, som om de har et andet billede af, hvordan jeg i virkeligheden er. Jeg håber, de vil ændre mening og stå bag mig, for jeg vil gå i døden for Napoli-trøjen.

Lorenzo Insigne har fået sin fodboldopdragele i Napoli og har spillet 312 kampe for klubben.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober