LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Intakte guldbejlere - BIF jagter oprejsning

| Superligaen | 4 kommentarer
Graulund: Austin skulle være smidt ud - men det er okay at ikke straffe ham nu
'Hedlund er endnu hurtigere end Pukki' - Graulund skamroser ny Brøndby-profil
Kamper flegner over Sotiriou-ballade: Det kan virkelig få mit pis i kog
FCM-profiler joker efter sejr i Vendsyssel: 'Han er heldig at ramme mig!'
Se højdepunkterne: FC Midtjylland vinder i Vendsyssel uden at imponere
Intakte guldbejlere - BIF jagter oprejsning
Foto: Getty Images

Infoboks

Brøndby IF - Esbjerg fB
Superligaen Mesterskabsspil (28/04)
bet365 1,70 3,60 5,00
NordicBet 1,79 3,90 4,35
Oddset 1,70 4,10 4,60
bold.dk gør status i de 14 Superliga-klubber op til forårspremieren. Her med topholdene FC København, FC Midtjylland og Brøndby. 

Foråret i Superligaen er skudt i gang, og bold.dk gør kort status i alle 14 klubber før deres første kampe. 

Her gælder det mesterskabsbejlerne FC København og FC Midtjylland, der begge er forholdsvis intakte i forhold til efteråret samt Brøndby, der har en del af rette op på i foråret. 

1. FC København 47 point
Ståle Solbakkens tropper har haft en solid opstart med tre sejre og en uafgjort samt en samlet målscore på 7-0.

Ligatopscorer Robert Skov markerede sig med begge træffere i 2-0-generalprøven mod New York City FC. Til gengæld har Viktor Fischer kun spillet 45 minutter mod Roskilde i opstarten på grund af en skade og er derfor næppe flyvende i forårets første kampe. - og sammen med Dame N'Doye slet ikke med i truppen til forårspremieren mod OB.

Højrebacken Guillermo Varela og midtbanespilleren Robert Mudrazija er nye i en trup, som profilmæssigt ellers er intakt. Jan Gregus og Kenan Kodro er de mest markante afgange, mens talenterne Mads Roerslev og Carlo Holse er sendt på græs i henholdsvis Vendsyssel og Esbjerg.

Med 47 point har FCK leveret sit og det generelt fjerdebedste resultat nogensinde i Superligaens historie efter 20 runder, og københaverne er hele 18 point bedre end efter 20 runder af sidste sæson.

2. FC Midtjylland 44 point
Alexander Munksgaard er eneste nævnværdige afgang i en stor og bred trup, der er blevet suppleret med den polske landsholdsback Rafal Kurzawa, de brasilianske talenter Patrick og Junior Brumado samt stopperen Manjrekar James.

Især brasilianerne er i første omgang dog ikke tiltænkt betydende roller i foråret, men både Rasmus Nicolaisen og Zsolt Korcsmar er ude på ubestemt tid, så Patrick bliver muligvis smidt ind, hvis der kommer skader eller karantæner. 

Med 13 mål i fire testkampe - to sejre, en uafgjort og et nederlag - har midtjyderne fortsat den målrige tendens fra efteråret, hvor de lavede 50 mål i 20 Superliga-kampe. Men 10 indkasserede mål i selvsamme testkampe vidner også om, at der defensivt kan strammes op.

FCM har 47 point efter 20 kampe, og det er tre point mindre end efter 20 runder i sidste sæsons ridt mod mesterskabet. Generelt har midtjyderne hentet imponerende 2,37 point per ligakamp, siden de i efteråret skiftede til sit nuværende 3-4-3-system.

3. Brøndby 30 point
Den nye sportsdirektør Ebbe Sand har haft et forholdsvist stille januarvindue med svenske Simon Hedlund som den eneste markante tilgang. Anfører Johan Larsson er taget videre, ligesom Uffe Bech og Björn Kopplin mangler i forhold til efteråret.

Offensivspillerne har vist skarphed i testkampe, hvor både Simon Hedlund, Mikael Uhre og Kamil Wilczek fik scoret tre gange, ligesom Ante Erceg fik nettet et par gange, og det er tiltrængt efter et scoringsmæssigt lidt skuffende efterår - og de to først forårskampe uden karantæneramte Wilczek.

Sidste sommers farvel nøglespillerne Frederik Rønnow, Christian Nørgaard og Teemu Pukki fik en del af skylden for det svingende efterår, men Alexander Zorniger og Brøndby har under alle omstændigheder en del af rette op på i foråret.

30 point efter 20 kampe er hele 16 point mindre end i sidste sæson på samme tidspunkt. Og selv hvis Brøndby moser alt og alle og vinder alle forårets 16 kampe, vil de slutte tre point efter sin egen total i sidste sæson.

Henter Brøndby gennemsnitligt flotte to point per kamp i foråret, slutter de på 62 point. Det samme som i 2016/17 - Alexander Zornigers første sæson som Brøndby-træner. 

mikael@bold.dk


Stream Brøndby IF – Esbjerg fB på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond
Fredag 26. april
Torsdag 25. april