Luk

Inter bankede oprykkere i målfest

| Serie A | 6 kommentarer

Inter vandt 5-2 på udebane mod Benevento i Serie A. Christian Eriksen spillede ti minutter og havde et forsøg på overliggeren.

Inter skulle onsdag en tur til Benevento og spille deres anden kamp i Serie A. Begge hold har startet sæsonen med en sejr i deres første kamp.

Danske Christian Eriksen startede på bænken for udeholdet Inter. Han kom på banen efter 80 minutter.

Inter kom foran, inden der var spillet 30 sekunder af opgøret. Achraf Hakimi kom til baglinjen og slog et indlæg ind til Romelu Lukaku, der sparkede Inter foran 1-0.

24 minutter inde i opgøret fordoblede Inter deres føring. Ashley Young lagde et indlæg til rette for Roberto Gagliardini, som halvflugtede Inter på 2-0.

Et par minutter efter var Gagliardini i oplæggerens rolle, da han fandt en fri Lukaku i feltet, der blev dobbelt målscorer og sparkede Inter på 3-0.

Fem minutter efter fik Benevento reduceret, da Inter-målmand Samir Handanovic spillede en bold i fødderne på Beneventos Gianluca Caprari. Han afsluttede på kanten af feltet og scorede til 1-3.

Den vilde første halvleg blev afsluttet med en scoring af Hakimi. Han prikkede et indlæg ind til 4-1 for næsen af en uopmærksom Benevento-spiller.

Dermed var stillingen 4-1 til Inter ved pausen.

I anden halvleg var der ikke helt så mange målchancer som i den målrige første halvleg.

Inter fik dog udbygget føringen til 5-1, da Lautaro Martinez lagde bolden over i det lange hjørne fra kanten af feltet med 20 minutter tilbage.

Beneventos Caprari var kort efter på pletten for hjemmeholdet, da han også blev dobbelt målscorer. Han afsluttede et kontraangreb med at lægge bolden i nettet til 5-2.

Med ti minutter tilbage af opgøret kom Christian Eriksen ind og havde et flot skud på overliggeren, der ikke manglede meget for at gå ind.

Det målrige opgør endte med en 5-2-sejr til Inter, der er startet Serie A med to sejre i de to første kampe.


Af Johannes Skjøth

6 kommentarer

Campeones32 20:13          
"Inter og Eriksen"
Manden spillede 10 minutter og alle 5 mål blev scoret inden han kom på banen. Det er satme et reach bold.dk.
rambro 20:15          
Jeg er med på, at CE også i Ajax og Tottenham havde brug for tid til at spille sig fast ind på holdet. Men nu er han ældre og en stjerne i europæisk fodbold. Har spillet CHL-finale. Han skal ikke sidde på bænken. Han skal spille. Er der bare en lille chance for at skifte til fast spilletid, så kom videre.
Interforlivet 20:27          
Conte skiftede 7 mand i forhold til kampen mod Fiorentina. Få nu det hoved ud af røven og følg med i stedet for bare at kommentere i blinde. Jesus fucking Christ altså.
cloc 20:53          
God pointe interforlivet. Jeg tror ikke Eriksen vil væk.
Interforlivet 21:27          
@cloc: Nej, hvorfor skulle han også ville det. Lige nu tyder alt på 1) at Conte har tænkt sig at rotere utrolig meget denne sæson og 2 at han og Sensi skal deles om trequartistaen. Det vil alt andet lige betyde masser af spilletid til Eriksen - og dét vel at mærke på et hold som må formodes at spille med om Scudettoen hele vejen frem til næste sommer.
mjdj 21:48          
Der er sgu gods i det Inter-hold. Det er tydeligt, at Conte kommer til at rotere en del i løbet af sæsonen. Og jeg håber, at Eriksen finder momentum, men jeg har sgu lidt svært ved at se ham passe ind for at være ærlig. I Fiorentina-kampen var han jo mildest talt elendig. Er lysten der, er tilliden fra Conte der? Jeg er sgu i tvivl, selvom jeg krydser fingre for, at han kommer sådan ordentlig i gang.
Mandag 23. november