Luk

Inter-chef: Vi fortjente mere end Atalanta

| Serie A | 3 kommentarer

Infoboks

Inter - Atalanta 2-2
Serie A
5' 1-0 Lautaro Martinez
30' 1-1 Ruslan Malinovsky
38' 1-2 Rafael Toloi
71' 2-2 Edin Dzeko
86' 2-2 Federico Dimarco

Simone Inzaghi føler, at Inter fortjente mere end det dramatiske 2-2-resultat mod Atalanta, mens han forsvarer valget af Federico Dimarco, som brændte fra pletten.

Der var god underholdning på menuen, da Inter tog mod Atalanta i toppen af den italienske Serie A.

Kampen endte 2-2, havde en annulleret scoring og et brændt straffespark, og Inter-træner Simone Inzaghi føler, at de burde have fået mere med fra kampen.

- Folk var helt sikkert underholdt, men vi har en bitter smag i munden efter det ene point, fordi vi føler, at vi kunne have fået mere ud af det.

- Vi faldt sammen en smule, efter det missede straffespark. Det var min beslutning at lade Dimarco sparke, han virkede skarpere. Det er ærgerligt, for han har ellers været god i denne sæson, siger Inzaghi ifølge Football Italia.

Inter er nummer tre i Serie A med efter det ene point, mens Atalanta ligeledes er med i toppen på femtepladsen.


Af Theis Fischer Brandt
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober