Kritiske røster vil muligvis mene, at Christian Eriksen ikke har taget Serie A med storm endnu.
Men alligvel er der roser til danskeren fra en af hans nye holdkammerater.
Inter-fløjen Antonio Candreva er svært begejstret for Christian Eriksen, som han mener ser tingene før alle andre.
- Han har et højt niveau. Han ved, hvordan man spiller fodbold. Han ser tingene før andre og på en anderledes måde.
- Han har vist det i de her uger til kampene, og vi har set det til træningerne. Jeg så hans frispark live, og jeg troede ikke, det ville blive farligt, fordi det var så langt ude.
- Vi har fået en stor spiller, siger Candreva til Sky Sport Italia.
Inter spiller topopgør i weekenden, når de lørdag møder Lazio på udebane.


Inter
Serie A































