Luk

Inter-jubilar: Eriksen har uomtvistelig klasse

| Europa League | 1 kommentar

Infoboks

Ludogorets - Inter 0-2
Europa League Slutspil
71' 0-1 Christian Eriksen
90' 0-2 Romelu Lukaku

Forsvarspilleren Andrea Rannochia mener ikke, at der kan sættes spørgsmålstegn ved Christian Eriksens klasse.

Christian Eriksen sparkede torsdag sit første mål i Inter-trøjen i kassen, da italienerne på udebane slog Ludogorets med 2-0 i Europa Leagues 16-delsfinaler.

Stopperen Andrea Rannochia spillede sin kamp nummer 200 for Inter, og han er meget glad for Eriksens ankomst til klubben.

- Han er en spiller med en uomtvistelig klasse. Han skal vænne sig til en specifik opgave, som han måske ikke har udført i sine tidligere klubber og til italiensk fodbold, der er mere taktisk end engelsk fodbold. Han kommer til at give os en stor hånd, siger Rannochia ifølge tuttomercatoweb.com.

Rannochia tager intet for givet inden returkampen mod bulgarerne om en uge.

- Vi mødte et velforberedt hold, der er vant til at vinde. Vi led, da det var nødvendigt, og så vandt vi kampen. Men det er et fremragende hold, og det er ikke afgjort endnu, siger stopperen.

Eriksen spillede torsdag for første gang i Inter alle 90 minutter.


Af Mikael Blond
Tirsdag 31. marts
Mandag 30. marts