LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Inter vandt med tenniscifre i pokalen

| Coppa Italia | 0 kommentarer
Inter vandt med tenniscifre i pokalen
Foto: Getty Images
Inter spillede sig søndag sikkert videre til Coppa Italias kvartfinaler, da holdet hjemme besejrede Benevento med hele 6-2.

Der var en kvartfinale i Coppa Italia på spil, da Inter søndag aften tog mod Serie B-holdet Benevento i den italienske pokalturnering.

Værterne var på forhånd klare favoritter, og det levede Milano-klubben i den grad op til. Der var bare spillet tre minutter, da Mauro Icardi sendte Inter i front på et straffespark, og fire minutter senere fordoblede Antonio Candreva føringen med en flot halvflugter. 

Minuttet før pausen blev det også 3-0, da Henrique Dalbert bankede bolden op i nettaget efter et stærkt løb fra venstrebacken. 

Målfesten fortsatte også efter pausen, og her ville gæsterne også lege med. Først skullede det dog blive 4-0, da Lautaro Martinez køligt headede Ivan Perisics oplæg i kassen.

Roberto Insigne fik så reduceret direkte på frispark i det 58. minut, inden Lautaro Martinez otte minutter senere blev dobbelt målscorer med en flad afslutning.

Heksene fik pyntet på resultatet med 16 minutter igen, da Filippo Bandinelli fik reduceret på ny, men Inter-spillerne var ikke færdige. Dybt inde i tillægstiden cementerede Candreva sejren med sin anden scoring til slutresultatet 6-2.

Inter er dermed sikkert videre til Coppa Italias kvartfinaler, hvor Lazio venter. 


Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Casper Dalsten

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 16. januar
Tirsdag 15. januar