Luk

Inter vil spare: Overflødige spillere skal væk

| Serie A | 11 kommentarer

Infoboks

Inter - Genoa
Serie A (21/08)
bet365 1,33 5,25 9,50

Inter-direktør Alessandro Antonello fortæller, at klubben har planer om at skære i omkostningerne til spillertruppen med 15-20 procent ved at sælge spillere. 

Inter blev i den seneste sæson kronet som italiensk mester, men ikke alt er rosenrødt i klubben af den grund. 

Tidligere er der blevet skrevet om, at klubben har økonomiske problemer, hvilket blandt andet skulle have forsinket betalinger til Real Madrid og Christian Eriksens agent. 

Det får også indflydelse på denne sommers transfervindue, hvor klubben skal have sparekniven frem, fortæller direktør Alessandro Antonello til Radiocor. 

- Målet er at skære omkostningerne til holdet med 15-20 procent gennem en profit på transfermarkedet på 80 millioner euro (595 millioner danske kroner, red.). 

I samme interview siger direktøren desuden, at det i første omgang skal ske ved at sælge overflødige spillere, der ikke er en del af projektet.

Hvis det ikke viser sig at være nok, så vil man overveje at bede spillerne om en lønnedgang. 


Af Andreas Roesen

11 kommentarer

spartan 22:34          
Jeg synes altid, at der er noget ulækkert over klubber, der på den ene side henter (antager jeg) højtlønnede profiler som Calhanoglu, men på den anden side går med hatten i hånden til de nuværende spillere, for at få dem ned i løn. Det giver ingen mening i mit hoved
Zanetti4ever 22:44          
Hakan får ikke en astronomisk løn og ligger i samme leje som mange andre startere på holdet, Inter har også lige givet lønforhøjelser til Barella og Bastoni, Martinez ligger også i forhandling om forbedring af sin løn.

Så ro på med forargelsen… der er her formentligt igen tale om en kollektiv lønnedgang man vil søge hvis nødvendigt.
Sanchez78 22:56          
Facchetti 22:59          
Det må være en gammel udtalelse. Hakimi er solgt så mange af pengene er fundet. Indtil videre er kontrakten med Joao Mario ophævet og det samme sker formentlig med Nainggolan.

Dalbert er også på vej ud, og hvis ikke Inzaghi ser Vidal som meget vigtig, så ryger han nok også, men det må også være nok.

Ydermere er hele Eriksen-sagen ikke engang gået i gang endnu. Hans løn slipper klubben vel også for, når forsikringssagen (eller hvad det bliver) er afgjort.
jonaspoulsen 23:02          
Enig med spartan

Man går ikke ud og bruger penge, forså derefter at bede andre om at gå ned i løn.

De burde få styr på økonomien først. Har man fået solgt spillere, så kan man derefter gå ud og forstærke holdet. Men det er sgu dårlig stil at bede folk om at gå ned i løn som man kan bruge på andre.
MR. Buur 23:23          
Inter er vel bare i samme situation som alle andre klubber i Europa - ramt af corona og nedgang i indtjening - derfor er klubben nød til at reducere udgifterne og det må ske ved at skille sig af med overflødige spillere og spillere som er attraktive hos andre klubber.

Derfor er klubben tvunget til at hente alternative og billigere spillere og der kan jeg på ingen måde se som et problem det sker i alle klubber i disse år.

Italienske klubber har i mange år købt bundter af spillere og disse spillere er så blevet lejet ud i et virvar set ude fra kan man få den tanke at klubberne flytter en masse udgifter rundt imellem hinanden.

Personligt håber jeg på bedre tider i Serie A - kan huske dengang hvor de Italienske klubber var de mest attraktive og spillet i serie A var noget af det bedste - ligaen har så mange traditions klubber at der burde være grobund for en interessant og levende liga.
Vincent Gigante 23:48          
ligaen har så mange traditions klubber at der burde være grobund for en interessant og levende liga.
Helt bestemt, det var sidste sæson også et glimrende eksempel på. Der er dog for I DEN GRAD at forbedre infrastruktur og faciliteter. Mange stadions er ikke værd at skrive hjem om mv - og håbløst forældede. Men måske et bud på VM 2030 eller anden snarlig slutrunde kan give et skub til en kærkommen opgradering og fornyelse.
Søndag 25. juli